af Jan E. Jørgensen | 1. feb 2017 | Kommunalpolitik
Rådmand Jan E. Jørgensens fremlæggelse på kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2017:
Vi skal i dag drøfte temaet Smart City og vores ambitionsniveau for det fremtidige arbejde med Smart City løsninger i Frederiksberg Kommune. Det har jeg glædet mig til, for det er en ny måde at tænke og arbejde på. Det skal være med til at forme fremtidens Frederiksberg. Smart City er en måde at udvikle og optimere brugen af vores ressourcer bedst muligt.
På Frederiksberg har vi altid arbejdet smart og lavet smarte løsninger. Med Smart City kommer brugen af data og nye teknologier til at løfte niveauet for, hvordan vi udvikler vores by og skaber bedre livskvalitet for byens borgere.
Med et voksende nationalt og internationalt fokus giver det mening at tale om de potentialer, der er for Frederiksberg ved at arbejde mere dedikeret med Smart City. Det kan både være optimeret drift og nye vækstmuligheder.
Da Magistraten i 2015 vedtog Smart City strategien, besluttede vi en række mål og principper for arbejdet med Smart City løsninger. Det gælder om at skabe innovative løsninger og udvikle byens ressourcer i samarbejde med lokalsamfundet. Her igennem vil vi skabe flere forretningsmuligheder og danne bedre beslutningsgrundlag.
Vi gør det gennem åbenhed, ved at udfordre det eksisterende og ved at skabe resultater, der gavner alle.
Kodeordene er altså samarbejde, åbenhed, smidighed og gevinster for alle.
Frederiksberg Smart City wi-fi-netværk
For få måneder siden underskrev Frederiksberg Forsyning en aftale (med Eltel) om at etablere en netværksinfrastruktur for en smartere og mere effektiv forsyning af varme og vand i Frederiksberg kommune. Med den aftale bliver Frederiksberg den første kommune i Danmark med et Smart City netværk, som dækker hele kommunen.
Frederiksberg får en digital infrastruktur, som gør os utrolig attraktive for leverandører af Smart City løsninger, og vi skaber unikke vækstbetingelser for vores by.
Vi får mulighed for at koble kommunens Smart City løsninger på netværket. I første omgang gælder det projektet Smart Parkering. Projektet går ud på at optimere anvendelsen af de parkeringspladser, som vi har. Så vi ikke længere behøver at køre rundt og lede efter en ledig plads. Dermed minimerer vi søgetrafikken og nedsætter samtidig CO2-udslippet fra bilerne.
Tracking af bevægelsesdata
Smart City wi-fi-netværket giver også andre muligheder for kommunen. Fx kan det bruges til at følge bevægelsesmønstre rundt i byen. På den måde kan vi få en større indsigt i, hvordan byen bruges.
Mange af os går rundt med en smartphone i lommen eller tasken. Når wi-fi er slået til søger telefonen automatisk efter et netværk, som den kan koble på. På den måde kan vi følge en telefons bevægelse rundt i byen.
Det er ikke lovligt at følge den samme telefon over flere dage eller gemme informationer om, hvilken telefon der er tale om. Derfor bliver data krypteret og anonymiseret. Denne metode til at registrere bevægelserne kan give os uvurderlig information om, hvordan byen bruges – uden at vi behøver at føle os overvåget, når vi går rundt på Frederiksberg.
Det er information, som vi blandt andet kan bruge, når vi laver områdefornyelser. Ved at kigge på bevægelsesmønstre kan vi identificere områder, som borgere fx bevidst undgår ved at gå omveje.
Der er tale om viden, som kan være med til at skabe det rette grundlag for, hvor vi skal anlægge nye stier og veje. Hvor vi skal placere busstopsteder, anlægge nye kulturtilbud, ændre belysning eller noget helt sjette.
Vi kan også måle virkningen af vores indsatser ved at se, om bevægelsesmønstrene har ændret sig.
Et alternativ til de anonyme bevægelsesdata er at indsamle data på baggrund af aktiv tilmelding. I det tilfælde vælger borgeren selv at registrere sig med navn, køn, alder, kontaktoplysninger og evt. andre data. Den model bruges typisk til at målrette markedsføring, da vi kender modtageren – en model der blandt andet kendes fra Københavns Lufthavn. Fordelen ved den løsning er, at bevægelsesdata kan kobles med informationer om brugeren, og kan dermed sige noget mere specifikt om, hvem der benytter byen, og hvordan de benytter den.
Vælger kommunen at tracke bevægelsesdata – hvad enten det er på den ene eller den anden måde – skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at det kan skabe bekymring hos mange på grund af overvågningsaspektet. Vi skal derfor være gode til at oplyse borgerne om, hvem der følges, hvilke data der indsamles, hvad data bruges til, hvor længe de gemmes, hvem der kan få indsigt i data osv.
Borger- eller turistnet på Frederiksberg
Kommunalbestyrelsen har i dag mulighed for at drøfte, om Frederiksberg wi-fi-netværket også skal bruges til andre formål end vores egne Smart City projekter.
Vi kunne tilbyde borgere og besøgende adgang til et gratis netværk på Frederiksberg. Et netværk som fx kan vise information om aktuelle og kom-mende kulturelle tilbud eller turistattraktioner i byen – en løsning, som måske allerede kendes fra hoteller. Et netværk som kan bruges i forbindelse med byens arrangementer såsom Frederiksberg Dage eller som udstiller kommunens turist-, borger- og virksomhedsservice, der hvor det er relevant.
Frederiksberg Kommune indgår i Greater Copenhagen samarbejdet, hvor der blandt andet arbejdes på at etablere ’Copenhagen wi-fi’ – en fælles login løsning i hovedstadsområdet. Løsningen forudsætter, at medlemskommunerne har en eller anden form for borger- eller turistnet. Af den grund bliver det relevant at drøfte, hvilken model vi ønsker her på Frederiksberg.
Vi kan fx vælge at lade os inspirere af København, som blandt andet giver turister adgang til et gratis netværk i et afgrænset område i op til en time ad gangen.
Vi kan også lade os inspirere af Aarhus, hvor det er muligt at logge på kommunens netværk i og omkring de kommunale bygninger fx ved hjælp af NemID.
Vi kan i princippet også vælge at gøre ingenting og afvente de faldende mobil- og roamingpriser. Det valg indebærer, at det primære formål med Smart City wi-fi-netværket alene vil være at understøtte vores egne Smart City projekter.
Vækst, innovation og iværksætteri gennem åbne data
Da Slotkredsmødet i 2014 drøftede Smart City, var der et stort ønske fra de fremmødte virksomheder og uddannelsesinstitutioner om, at kommunen gav dem adgang til så mange kommunale data som muligt. De ser det som en væsentlig forudsætning for vækst, innovation og iværksætteri på Frederiksberg.
I Smart City strategien blev der derfor vedtaget et princip om åbenhed blandt andet i forhold til adgangen af kommunale data. Åbne data som borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner nemt og gratis kan tilgå. Det kan fx være besøgsdata fra vores kulturinstitutioner, parkeringsdata eller energidata fra vores kommunale bygninger.
Det er klart, at ikke alle data egner sig til at blive delt. Visse data skal beskyttes særligt, og lovgivningen er meget klar i forhold til, hvad og hvordan det må ske.
Åbne data vil kunne anvendes i apps e. lign. og danne grundlag for nye forretningsmuligheder eller konkrete løsninger på kommunale udfordringer.
Åbne data vil også kunne anvendes i analyser af kommunens effektivitet til forskning eller benchmarking. Det kunne være data om kommunens CO2-regnskab. Hvor godt klarer vi os i forhold til vores målsætning om at være CO2-neutral i 2035? Hvor udleder vi mest, og hvor kan vi sætte ind for at nå vores mål?
Åbne data vil også kunne bidrage til større gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgere og virksomheder i højere grad end nu kan være aktive medspillere i udviklingen af vores by – helt i tråd med vores målsætning i Frederiksberg Strategien om at skabe smarte løsninger sammen og om at skabe bedre livskvalitet for byens borgere.
På frederiksberg.dk er det allerede muligt at finde en masse information via kommunens digitale bykort fx placering af kommunale institutioner, offentlige toiletter og parkeringsautomater, genbrugsplads, områder med jordforurening, lokalplaner, motionsruter og meget andet. Men vi kan dele meget mere, og spørgsmålet er, hvor vi skal fokusere vores indsats. Hvilke data er vigtigst at åbne for borgere og virksomheder nu og i fremtiden?
Vi skal selvfølgelig også forholde os aktivt til it-sikkerhed i vores Smart City-løsninger, og hvordan vi beskytter os mod cypertusler og ikke mindst angreb på vores borgeres privatliv. Vi skal sikre os mod misbrug og styrke kommunens modenhed så vi skaber den nødvendige sikkerhed og tillid blandt bor-gerne til at kunne opsamle og bruge data.
Vi skal ikke gøre det alene, men alliere os med de ypperste kompetencer på området. Kommunen indgår allerede i Smart City Cybersecurity Lab som består af private virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt offentlige aktører, hvis formål er at øge vores robusthed overfor cybertrusler, -angreb og sikre at vi har den bedst mulige håndtering af følsomme data.
Hackathon
Åbne data spiller en afgørende rolle i forhold til de såkaldte hackathons – de her udviklerevents, hvor studerende, iværksættere m.fl. samles over nogle dage for at løse udfordringer ved hjælp af teknologi og data. I Smart City strategien har vi lagt op til, at vi skal afholde vores eget Frederiksberg Smart City hackathon. CBS og KU Science har allerede vist stor interesse for at være med.
Temaer for kommende hackatons på Frederiksberg kunne tage udgangs-punkt i Frederiksberg Strategien; Byen i byen, Livskvalitet i hverdagen, Vi-densbyen og Klimaby for fremtiden. Eller tage udgangspunkt i noget helt andet. Det afgørende er, at data eksisterer og er tilgængelige for, at vi sammen med byen kan skabe de gode løsninger for fremtidens Frederiksberg.
