Ingen daginstitutioner lukkes med Venstres stemmer

Venstres budgettale 2019, viceborgmester Jan E. Jørgensen:

Nej til lukning af skovbørnehaver

Venstre vil ikke være med til at lukke daginstitutioner på Frederiksberg. Hverken skovbørnehaver eller andre daginstitutioner. Vi vil slet ikke forholde os til, om den ene eller anden institution skal lukke, for vi synes ikke, at der skal lukkes institutioner overhovedet. Vi kan godt forstå, at det er dårlig økonomi at have mere end 400 tomme pladser, selvom institutionerne jo ikke får personaleressourcer til børn, de ikke passer. Men i stedet for at lukke de tomme pladser, så foreslår vi, at vi fylder pladserne op med børn fra København.

I vores omegnskommune har de nemlig det modsatte problem af os. De har for mange børn til for få plads. Deres løsninger er lappeløsninger, hvor der opstilles omtrent 600 pavilloner til ca. 200 børnegrupper. Det koster 1 million kr. i runde tal pr. børnegruppe. Det er jo ren Ebberød Bank at åbne pladser i den ene kommune og lukke dem i nabokommunen, når afstandene er, som de er. Derfor foreslår vi i Venstre, at vi åbner vores ventelister for børn fra København, så vi slipper for at lukke vores daginstitutioner, og så vi samtidigt kan hjælpe børnefamilierne fra København. Vores daginstitutioner er mindst lige så gode som dem i København – og de er oven i købet lidt billigere – så jeg er slet ikke i tvivl om, at pladserne ville blive revet væk – hvis muligheden var der, og hvis forældrene aktivt blev informereret om, at de havde den mulighed. Pladsanvisningen i København skal simpelthen fortælle, at man kan få sit barn passet på Frederiksberg.

Samtidigt risikerer vi bittert at fortryde, hvis vi begynder at lukke vores daginstitutioner. Inden for forholdsvis få år får vi nemlig brug for pladserne igen. Der kommer omtrent 700 boliger på hospitalsgrunden – dem der flytter ind får børn – og børnene skal passes. Jeg er med på, at man fra forvaltningens side har forsøgt at tage højde for nybyggerier, men jeg har efterhånden været med så længe, at jeg har opbygget en vis skepsis over for befolkningsprognoserne – de har tidligere vist sig at ændre sig – det er ikke længe siden, at forvaltningen vurderede, at vi havde brug for flere – ikke færre – daginstitutioner. Vi fik i sidste øjeblik standset en helt ny daginstitution på Rahbeks Allé, som der pludselig ikke var brug for alligevel. Jeg kan slet ikke bære tanken om, at vi om få år gik i gang med panikløsninger som dem, vi ser i København lige nu.

Flere indtægter i stedet for flere udgifter

I Venstre har vi i øvrigt også en god idé til, hvordan vi kan undgå de fleste af besparelserne på folkeskoleområdet. I stedet for at spare på udgifterne, så kan vi øge indtægterne. I de normalklasser, hvor der i dag sidder forholdsvis få børn, kunne vi sælge overskudskapaciteten til børn fra Københavns Kommune. Vores skoler er gode og attraktive – det vil de også være for børn fra omegnskommunen. Hvert barn, der kommer ind, vil være en ren overskudsforretning, og måske kunne man arbejde med en model, hvor den enkelte skole fik lov til at beholde halvdelen af indtægten.

En uvildig kommunal ombudsmand

Nu skal det hele ikke handle om børn, selvom det er et vigtigt emne. En gammel mærkesag for Venstre er ønsket om en kommunal ombudsmand. Vi stillede forslag om det for første gang for 20 år siden – men vi var forud for vores tid. Nu er der flere og flere, der kan se behovet, og derfor har vi støvet idéen af med det håb, at det i år kan blive til virkelighed. Vi må desværre se i øjnene, at der er enkelte borgere, som ikke har tillid til, at de får en ordentlig behandling af kommunen. Jeg mener ikke, at de alle sammen har ret – men jeg kan ikke afvise, at nogle af dem kan have ret. Det vil give en tryghed – både for den enkelte borger og for kommunalbestyrelsen – med en uafhængig kontrolinstans.

Lav skat og lav grundskyld

En anden af Venstres mærkesager er lave skatter og lav grundskyld. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi bruger hver en krone fornuftigt. Derfor skal vi undersøge, om private leverandører kan levere ydelserne lige så godt, men billigere end kommunen selv. Eller for den sags skyld til samme pris, men med en endnu bedre kvalitet. En kommune er ikke en velfærdsfabrik, der selv skal producere samtlige velfærdsydelser. Vi er en indkøbsforening, der skal købe velfærdsydelserne der, hvor vi får mest for pengene. Det kan sagtens være, at den mest fornuftige løsning på en opgave er kommunal produktion – men vi ved det kun, hvis vi spørger, om andre kan levere ydelsen billigere, end vi selv kan producere den.

Vi er til for borgerne – og vores egne ambitioner om at stå i spidsen og være chef for en masse medarbejdere må aldrig overskygge det væsentlige – nemlig at få mest mulig kvalitet for færrest mulige kroner og ører. Derfor er det dybt bekymrende, at den andel af de kommunale serviceydelser, der har været sendt i udbud, er faldende – og ikke stigende, som vi ellers er blevet enige om i vores tidligere mange budgetforlig. Det er ikke godt nok, og diverse forklaringer om den store andel af privat selvejende daginstitutioner og plejehjem i kommunen er og bliver bortforklaringer. Der er intet nyt i, at vi har mange privat selvejende institutioner – det havde vi også, da vi indgik aftalen om at sende flere opgaver i udbud. Og de mange privat selvejende institutioner har aldrig været sendt i udbud. De får lige så mange penge som de kommunale institutioner, og vi aner ikke, om de reelt kunne gøre det billigere.

Flere parkeringspladser

Vi ved til gengæld, at vi fremover ikke får lov til at beholde lige så mange af de penge, som vi indkræver fra bilisterne i form af beboerlicenser, parkeringslicenser og parkeringsafgifter. I forvejen tjener vi ikke penge på vores parkeringsordning – sidste år tabte vi faktisk penge på ordningen. Det er svært at forsvare, at vi skal tabe mange penge på parkeringsordningen, og det er næppe en mulighed helt at droppe kontrollen, da der ellers bliver parkeringskaos. Derfor vil vi være åbne over for at sætte priserne lidt op for at kompensere for de penge, vi mister. Vi vil jo også gerne etablere flere parkeringspladser på Frederiksberg, og det vil være helt rimeligt, hvis bilisterne er med til finansiere det. Venstre har fået etableret mere end 200 pladser på terræn i år, og vi ønsker lige så mange parkeringspladser til næste år.

Har vi stadig råd til kultur- og musikskolen?

Venstre vil godt drøfte, om vi har stadig har råd til den ambitiøse kultur- og musikskole ved det gamle radiohus. Ideen er god – men vores økonomiske situation er desværre en helt anden end den var, da vi indgik aftalen.

Hjælp til børn af misbrugere

Til gengæld så skal vi have råd til at hjælpe de børn, som har rigtige problemer – alvorlige problemer. Problemer, som får alt andet til at blegne. Problemer, der ikke handler om, at man skal passes et andet sted end i den sædvanlige børnehave de tre dage før påske. Jeg tænker på de børn, der vokser op med en far eller en mor, der drikker alt for meget eller er stofmisbruger, og som har brug for hjælp til at komme videre i livet. Vi har indgået en samarbejdsaftale med den private organisation TUBA, som imidlertid har lange ventelister. De har brug for en større bevilling. Alkoholikeren og stofmisbrugeren har behandlingsgaranti – og det er fint – men deres børn, som er ofre for forældrenes misbrug – har ingen garanti. Det kan vi ikke være bekendt.

Også her sætter vi i Venstre mennesket frem for systemet.

Stærkt fokus på bæredygtigt miljø i trygge og grønne rammer

Tale ved 1. behandlingen af budget 2019-22 ved Jan E. Jørgensen, formand for By- og Miljøudvalget:

Frederiksberg er en by med en særlig stil og stemning. Det er vi 25 her i salen, der værner om.
Vi vil også gerne udvikle Frederiksberg. Og så er vi 25 jo ikke altid helt enige om, hvad der er de rigtige løsninger. Men meget bliver vi heldigvis enige om, og derfor er det en fornøjelse af være formand for By- og Miljøudvalget, hvor vi sammen arbejder på at gøre Frederiksberg endnu grønnere, tryggere og mere bæredygtig.

Bæredygtighed

Et budget – og hele vores arbejde – skal måles på, om det trækker os i en bæredygtig retning. Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Kommunalbestyrelsen vedtog i maj vores nye ”Bæredygtighedsplan for miljøet”. Planen tager afsæt i målsætningen om at blive helt CO2-neutral allerede i 2035 – altså om blot 17 år. Det lyder meget ambitiøst, og det er det også, men byens grønne regnskab viser, at det kan lade sig gøre, og at det går den rigtige vej. CO2-udledningen på Frederiksberg er reduceret med hele 43% på bare 11 år fra 2005 til 2016.

Det betyder dog ikke, at vi hviler på laurbærrene. Der er behov for et fortsat stærkt fokus, og her tager bæredygtighedsplanen fat. F.eks. med et mål om at omstille hele busdriften til fossilfri drift og med udarbejdelse af en strategi for elbiler. Begge steder kommer vi til at have ambitiøse mål.

Trafik/mobilitet

Og netop bæredygtig mobilitet er et særligt indsatsområde. Vi arbejder vedvarende for at forbedre forholdene for cyklister og den kollektive trafik.

Vi laver bedre cykelparkering – bl.a. i bymidten ved CBS. Vi følger planen om at have cykelstier på alle trafikveje i 2020. Jeg tror, at vi bliver den første kommune i Danmark, der har cykelstier på samtlige trafikveje.

Men det helt store ryk for de miljøvenlige transportformer kommer næste år. Her åbner metroens cityring.
Det bliver en stor dag for Frederiksberg – for hele hovedstaden og dermed for hele Danmark. Her høster vi frugten af de beslutninger, som vi tog for over 10 år siden. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at der gik meget lang tid, før cityringen åbnede – og nu er den her.

Siden er nye metrobeslutninger kommet til, bl.a. med sydhavnsmetroen. Og med vores beslutning at få den foreløbige endestation ved Ny Ellebjerg gravet ned under jorden, har vi skabt muligheden for endnu mere metro op gennem Frederiksberg langs Fasanvej.

Når det handler om metro skal vi turde tænke langsigtet. Det har vi gjort – og det skal vi blive ved med.

Parkering

Der også være mulighed for at bruge bilen, der hvor der er brug for den.
For presset på vores parkeringspladser er ikke blevet mindre, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere. På den lange bane vil en omstilling til flere delebiler og endnu mere metro afhjælpe presset. Men der skal også gøres noget på den korte. Derfor afsatte vi i Budget18 midler til etablering af 200 nye parkeringspladser på terræn. Og det når vi – i fin stil endda. Men vi skal videre – der er et potentiale på 1.600 parkeringspladser i alt, så der er lang vej endnu.

Parkeringspladserne får vi på ægte Frederiksbergvis, hvor vi opnår flere ting på én gang. Som på Sankt Thomas Alle, hvor der både er kommet 18 nye parkeringspladser, nye træer, klimatilpasning og bedre cykelparkering.
Også her skal vi til at høste frugterne af tidligere beslutninger. Snart åbner parkeringskælderen under Skolen på Grundtvigsvej med 60 nye pladser. Og i foråret åbner parkeringskælderen under Langelands Plads. Med sine 200 pladser og en ny lækker legeplads på toppen bliver kælderen et velfortjent løft til hele svømmehalskvarteret.

Boliger

Frederiksberg er kommet i en paradoksal situation. Vores kommune er så attraktiv at bo i, at boligpriserne er blevet meget høje. Det betyder, at de børnefamilier, der ellers gerne vil blive boende, ikke har råd til de ekstra kvadratmeter, der skal til, når familien vokser. Og så flytter de ud, mens de lidt ældre uden børn flytter ind.

Til gengæld er der mange, der gerne vil bygge nye boliger på Frederiksberg. Og gav vi bare los, kunne det gå meget stærkt. Men ingen her i salen vil have vækst i nye boliger for enhver pris.
Det skal kun ske, hvis vi samtidig gør Frederiksberg til en bedre og grønnere by.

F.eks. når der er ønske om at ombygge en tidligere – og måske ikke særlig smuk – erhvervsejendom til boliger. Så lægger vi vægt på, at det er boligtyper, der er mangel på, f.eks. ungdomsboliger. Vi lægger også vægt på, at kvarteret tilføres nye grønne opholdsarealer og på at byggeriets nye ydre og indre er en forskønnelse af byen.

I By- og Miljøudvalgets arbejde med lokalplaner og byggesager har vi en lang række gode eksempler på, at det kan lade sig at få vækst og endnu bedre bykvalitet til at gå hånd i hånd.

F.eks. har ombygningen af SU-styrelsens gamle bygning på Danasvej både givet 77 nye ungdomsboliger og en ny grøn oase til kvarteret. Det er bare ét eksempel på, at vores budgetforudsætning om at der er gang i boligbyggeriet på Frederiksberg kan ske uden at vi sætter alt det der gør Frederiksberg til noget særligt over styr. Ja tværtimod – gør Frederiksberg både smukkere og grønnere.

Klimatilpasning

Efter den tørreste sommer i mands minde er det måske lidt pudsigt at snakke om regnvejr. Men et bæredygtigt Frederiksberg er også et, der ruster sig til fremtidens klima og de ekstreme vejrsituationer, vi må forvente.
Derfor er det også meget positivt at følge, at vores ambitiøse arbejde med klimatilpasning og skybrudssikring nu for alvor er i gang. Målet er, at vi over de næste 20 år på Frederiksberg anlægger en kapacitet til at tilbageholde ikke mindre end 254.000 kubikmeter vand, så det ikke løber i kloakken under et skybrud. Det svarer til over 100 olympiske svømmebassiner, der skal placeres rundt om i byen. Det er meget, men ser med den nuværende anlægstakt ud til at kunne lykkes. Det kræver dog en fokuseret indsats helt frem til 2032.

Klimatilpasningsindsatsen giver os en enestående mulighed for ikke blot at sikre os mod skybrud, men også at få en lang række grønne og smukke opholdsrum i kommunen. Det bliver man mindet om, hver gang man passerer Sløjfen og Lindevangsparken.

Det grønne

Det grønne Frederiksberg er en del af vores DNA. Vi plejer og beskytter det vi har, og vi knokler konstant for at gøre byen endnu mere grøn til gavn for os alle. Og det handler ikke bare om træer, men også om blomster og buske. Her i efteråret sår vi de næste 50.000 blomsterløg. Jeg glæder mig allerede til foråret, hvor de står i fuld flor. For sådan er det med byen. Man høster som man sår. Uanset om det er metro, parkering, energisystem, boligpolitik – eller blomsterløg.

Til slut tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere på rådhuset og ude på vores veje, pladser og parker – og til dem, der løser opgaver for os. Uden jer, så ville det hele bare være snak.

Frederiksberg er hovedstadens mest attraktive kommune

Tale ved 1. behandling af budget 2018-2021
Jan E. Jørgensen, (V) formand for By- og Miljøudvalget:

Som katten på vejen er Frederiksberg sin egen – det skal man ikke have boet længe i vores kommune, før man opdager. Af samme grund er Frederiksberg det sted i hovedstaden, hvor allerflest gerne vil bo. Der er ingen grund til at eksperimentere ved vores trygge, smukke, grønne og bæredygtige ”by i byen”.

Det har By- og Miljøudvalget en stor aktie i, og det har da også været et meget spændende år i udvalget. Vi har fået sat gang i den store klimatilpasningsindsats, som i de kommende år vil præge Frederiksberg. Vi har fået vedtaget en ny kommuneplan. Og mange vigtige projekter har været behandlet i udvalget, som f.eks. arbejdet med at etablere et Madkulturens Hus med boliger ovenpå den nye metrostation på Frederiksberg Allé. Vi har taget initiativer, som gør Frederiksberg endnu grønnere. Så når vi er samlet om at få fastlagt Budget 2018 er det med bevidstheden om, at vi gør det godt – og at vi kan gøre det endnu bedre.

Frederiksberg – Danmarks mest cyklende by

Verdens storbyer har tre helt store problemer. Det første problem er klimaforandringerne, som senest har vist sig i Houston i Texas. Sammen med luftforurening udgør CO2 udslip et kæmpe problem. For det andet, så kæmper byerne med fedmeepidemi, borgere med livsstilssygdomme og manglende motion. Og for det tredje, så kæmper byerne med massive trængselsproblemer.

Hvad er så svaret? Jeg kan røbe, at svaret har to hjul, pedaler og saddel. Cyklen – mine damer og herrer – er en stor del af svaret på både trængselsproblemer, klimaproblemer og sundhedsproblemer.

Og som Danmarks – måske verdens – mest cyklende by er Frederiksberg godt rustet til fremtiden.

I By- og Miljøudvalget vil vi forsætte arbejdet med at gøre det endnu mere attraktivt at vælge cyklen. Vi er i fuld gang med at lave cykelstier på samtlige trafikveje, og der er sat penge af til at nå målet om, at vi er færdige med disse veje i 2020. I budgetperioden skal vi bl.a. lave cykelsti på Frederiksberg Allé. Det bliver et stort og vigtigt projekt.

Parkering

Samtidig med, at vi forbedrer forholdene for cyklister, skal vi ikke glemme de øvrige trafikale udfordringer i byen. Man kan nemlig godt elske cyklister uden at hade bilister – og hende, der er bilist om mandagen, hvor det regner, er sandsynligvis cyklist om søndagen, hvor solen skinner. Der skal derfor arbejdes på flere fronter samtidig. Vi arbejder intensivt med at løse udfordringerne med parkering på Frederiksberg. Vi anlægger nye P-pladser – eksempelvis i den nye P-kælder på Langelands Plads. Og en P-screening har vist, at der kan oprettes op imod 1.600 nye P-pladser på Frederiksberg ved at reorganisere parkeringen. Men pladserne kommer ikke af sig selv. Der skal sættes penge af, hvis vi for alvor skal kunne bruge analysen til noget i den virkelige verden.

Desuden så nytænker vi vores parkeringskontrol med nye scanningsbiler. Når vi giver P-vagterne et nyt effektivt våben mod P-snyderne, så udnytter vi de eksisterende parkeringspladser mere effektivt, så det bliver nemmere for borgerne at finde plads til at parkere bilen. Vi er også i fuld gang med såkaldte ”smart-city-løsninger” med sensorer og kameraer, som skal gøre det nemmere at finde en plads til sin bil.

CO2-udledning og klimatilpasning.

Vi ser i disse dage billeder af oversvømmede bydele i Houston. Det bør minde os alle sammen om, hvor vigtig vores klimatilpasningsindsats er. Vi har allerede gennemført en række projekter med f.eks. klimaveje, der kan tilbageholde vandet, så det ikke løber ned og oversvømmer kloakkerne. Og nu er vi ved at være klar med de større projekter, f.eks. på Jens Jessensvej, hvor vi laver kunstgræsbaner og klimatilpasning på én gang. Der bliver mange projekter at tage stilling til de kommende år. F.eks. projektet ved Skt. Jørgens sø, som vi skal lave i samarbejde med Københavns Kommune. Det projekt alene har potentialet til at tilbageholde 50.000 kubikmeter vand og er dermed det største enkeltprojekt i indsatsen mod skybrud.

Vi har også fastsat et ambitiøst mål for Frederiksberg for at begrænse klimapåvirkningerne: Kommunen skal være CO2 neutralt i 2035. Og kommunens grønne regnskab viser, at det går den rigtige vej. Siden 2005 er der på Frederiksberg sket et fald på 50 % i CO2-udledningen pr. indbygger. Jeg gentager: 50 %. Altså en halvering – for dem, der måske ikke er så stive til procentregning. Det er rigtig godt gået. Og vi skal videre. Også her er cykeltrafikken stærk. Jo flere bilister vi kan få over på cyklen, jo større bidrag i forhold til at opnå vores målsætninger på klimaområdet.

Hovedstadens grønne hjerte

Frederiksberg er kendt for at være tryg og pæn. Vi lægger stor vægt på at holde byen ren og bekæmpe graffiti. Og det virker. De seneste affalds- og graffitimålinger viser tydelig fremgang. Der bliver mindre affald på gaderne og mindre graffiti på husmurene. Det giver tryghed og velvære. Det skal der fortsat være fokus på.
I By- og Miljøudvalget har vi også beskæftiget os med, hvordan Frederiksberg kan blive endnu grønnere, bl.a. ved at plante flere træer. Og der er også plantet flere nye blomster i mange farver. Vi har også set på, hvordan bygningerne kan begrønnes. Det vil kunne styrke Frederiksbergs identitet som ’Hovedstadens grønne hjerte’.

Mange nye spændende projekter

I By- og Miljøudvalget har vi i et bredt og konstruktivt samarbejde. Senest har vi arbejdet med en række projekter, der sætter rammerne for, hvordan Frederiksberg udvikles de kommende år. Vi har en ny kommuneplan, og en ny arkitekturpolitik, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget. Vi har sat gang i en ny helhedsplan for pladsen bag rådhuset, og der er vedtaget en ny lokalplan for Falkoner Centeret – blot for at nævne et par tiltag. Og så står vi over for en kolossalt spændende udvikling af vores by, når Metrocityringen åbner i sommeren 2019 og ændrer hele måden, vi bevæger os gennem vores hovedstad på. Det bliver intet mindre end en revolution. Mange års byggearbejde kulminerer nu. Vi har for længe siden sat penge af til at gøre de frederiksbergske metrostationer til noget særligt – bl.a. med overdækkede rulletrapper helt op til gadeniveau og optimale forhold for cykler ved knudepunktet ved Frederiksberg Station. Men vi stopper ikke der. Det lykkedes at få staten og Københavns Kommune med på, at grave den nye metrostation ved Ny Ellebjerg ned. En løsning, jeg personligt er stolt over kom i hus, fordi det giver mulighed for, at den linje, der i 2023 når fra City til Sydhavnen kan køre videre – op over Valby og Frederiksberg langs Fasanvej til Bispebjerg. Den mulighed undersøger vi nu nærmere, og det er et et godt eksempel på, at vi både har det lange og det korte lys på i vores arbejde.

I den kommende weekend skal vi på baggrund af alle disse planer, politikker og visioner lægge os fast på, hvordan Frederiksberg Kommunes budget skal se ud i 2018 og frem til 2021. Som formand for By- og Miljøudvalget glæder jeg mig til at være med til at definere, hvordan fremtidens Frederiksberg skal se ud. For Frederiksberg skal være noget særligt – nu og i fremtiden.

Men uden samarbejde går det ikke.

Og derfor vil jeg godt sige tak til mine kollegaer i By- og Miljøudvalget. Fra alle partiers side gøres der et stort stykke arbejde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at alle arbejder for at få det bedste frem i vores by. Så kan vi være uenige om, hvad der vil være de bedste løsninger, men kærligheden til Frederiksberg er jeg slet ikke i tvivl om, at vi alle deler.

Og engagementet i Frederiksberg er også noget, som vores embedsmænd har helt inde under huden – selv om nogle af dem bor uden for Frederiksberg. Tak for det kæmpe arbejde, der udføres dagligt af jer, men også af skraldemændene, som jeg har været med på arbejde, af parkeringsvagterne, der ikke er de mest populære i verden, men som vi jo slet ikke kunne undvære, af gartnerne og gadefejerne, hk’erne og akademikerne og rådhusbetjentene og brandmændene og– ja tak til alle i hele By- og Miljøområdet og i hele kommunen.

Absurd at dømme samarbejde som dårligt

Tale af Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen – budget 2018 – Frederiksberg

Jeg har godt nok kun været medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse i sådan cirka 20 år – men i DEN tid, synes jeg, at der har været et godt samarbejde her i kommunalbestyrelsen – ikke mindst med Det Radikale Venstre. Partiets politikere har jeg personligt haft det godt med – både Pernille Høxbro, Morten Jung, Karsten Lauridsen – og bestemt også Lone Loklindt, som nedlagde sit mandat for 6 år siden, fordi hun hellere ville være medlem af Folketinget.

Det samarbejde vil jeg gerne sige tak for. Nu er det åbenbart fortid og historie, for Radikale Venstre har meldt ud, at man skifter side og går i Valgforbund med venstre side i byrådssalen. Det ærgrer jeg mig over, og det er meget overraskende, at Radikale Venstre er nået til den ret absurde konklusion, at samarbejdet åbenbart har været dårligt – og at der angiveligt er blevet ført blokpolitik.

Det kan jeg slet ikke genkende. Det er en karikatur. I Jan E.’s ordbog er Blokpolitik defineret som en blok af partier, der – ofte med et meget snævert flertal – bare laver politik med sig selv, uden at oppositionen får lov til at sidde med ved forhandlingsbordet.

Sådan har det ikke været her på Frederiksberg. Alle er blevet inviteret med til alt. Der er senest indgået budgetforlig med 16 mandater i ryggen – ud af 25. Jeg er helt med på, at en sænkning af grundskylden ikke står øverst på den radikale ønskeseddel – ja det står der vel i virkeligheden slet ikke – men det er en kamel, som De Radikale har slugt for til gengæld at få indflydelse på, hvordan de skattekroner, der trods alt bliver opkrævet, er blevet brugt. Sådan har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ikke set på det. De har det med skattelettelser som Indre Mission har det med dans og kortspil. Den slags vil man ikke besudles med, og derfor har de stået fromt på sidelinjen med foldede og helt rene hænder. Dem om det – men helt ærligt. Er det særlig demokratisk, at et mindretal skal kunne nedlægge veto over for et flertal, der er gået til valg på at sætte grundskylden ned – og som har fået stemmerne til at gøre det? Nej vel. Problemet er således ikke blokpolitik, men et mindretal, der ikke kan forstå og vil acceptere, at et flertal gerne vil gennemføre sine vigtigste mærkesager.

Og når De Radikale har været modstandere af en sænkning af grundskylden, så har det jo været fordi, de hellere ville sænke personskatterne. Det bliver spændende at se, hvordan den nye venstrefløj vil finde fælles fodslag mellem de venstreorienterede partier, der vil have skatten i vejret – og så De Radikale, der ikke vil. Eller vil de?

Vi har opnået gode resultater sammen – ikke mindst på de områder, som jeg ved, betyder meget for Radikale. Det er områder, hvor der ikke er den store forskel på Venstre og Radikale her på Frederiksberg. Vi vil gerne fremme cyklisme og kollektiv trafik – og derfor investerer vi i cykelstier og metro. Det bliver Venstre ved med at presse på for – med eller uden De Radikale. Vi ser frem til cykelsti på Frederiksberg Allé, Howitzvej og Platanvej. Og så arbejder vi videre på ønsket om meget mere metro, som forhåbentlig ender i en række nye metrostationer fra Ny Ellebjerg og op gennem kommunen langs Fasanvej.
Venstre og Radikale ser ret ens på udviklingen af vores by – vi er åbne for ny, spændende arkitektur, og hr. Karsten Lauridsen og jeg har ofte stået sammen skulder ved skulder i By- og Miljøudvalget mod gammeldags og konservative kræfter – og her tænker jeg naturligvis først og fremmest på Enhedslisten. Dette arbejde vil Venstre også fortsætte – med eller uden De Radikale – og vi lægger derfor vægt på, at der i budgettet bliver sat penge af til at sikre en fornuftig udvikling af hospitalsgrunden, ligesom vi vil sikre, at Frederiksberg bliver Danmarks iværksætterby nr. 1.

Vores to partier har også stået sammen om at sikre, at Frederiksberg er en grøn by. Og her tænker jeg ikke på farven på vores bænke og blinklys. Frederiksberg er i front med klimasikring, CO2 begrænsning, el-biler, bycykler og grønne tage – og så naturligvis en by, der prioriteter cykler og kollektiv trafik.

På det kulturelle område har der såmænd også være fælles fodslag. I Venstre har vi måske været lidt mere fokuserede på indholdet end på at få bygget nye kulturhuse, men vi er begejstrede over, at det er lykkedes at få bygget en ny svømmehal som et kombineret privat og offentligt projekt. Den vej skal vi gå videre af – og så skal vi være åbne for private initiativer, der ønsker at bruge byens rum, parker og veje til kulturelle oplevelser. Vi sætter grænsen ved Distortion, som passer bedre ind i vores omegnskommune end hos os, men ellers er vi meget åbne over for nye initiativer.

Et spørgsmål, hvor vi ser lidt forskelligt på det i henholdsvis det almindelige Venstre og det radikale Venstre er spørgsmålet om integration og udlændinge. Men uenigheden går jo mest på, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod. Vi er enige i, at de flygtninge, der kommer, skal integreres ordentligt. De skal ud på arbejdsmarkedet, og de skal ikke behandles som kommunale klienter. Det er unge mennesker, der har udvist handlekraft og initiativ, og som har kæmpet sig hele vejen til Danmark – så skal vi ikke behandle dem som ressourcesvage stakler, der intet kan, i det øjeblik de krydser grænsen ved Kruså. I hvert fald ikke dem alle sammen. Også her skal vi være ansvarlige med brugen af skattekronerne – selvom vi får statsrefusion, så er det stadig borgernes penge. Her vil Venstre være borgernes vagthund – og vi gør de unge en bjørnetjeneste ved at pakke dem ind i vat og pædagoger.

De problemer, vi har, skal håndteres. Her tænker jeg først og fremmest på den radikalisering, som vi ser mere og mere af. Altså ægte radikalisering, hvor unge lader sig lokke til Syrien for at kæmpe side om side med Islamisk stat – eller bliver lokket med i diverse bander. Det ser vi desværre også eksempler på her på det ellers så fredelige Frederiksberg. Mordforsøget på Lars Hedegaard fandt sted på Frederiksberg. Der er Frederiksbergborgere i Syrien. Og der har været skyderier og likvideringer på Frederiksberg. Det er derfor vigtigt, at vi tager hånd om de unge, som er på vej ud af et uheldigt spor, inden det er for sent. Venstre foreslår derfor et markant løft til hele SSP området og andre forebyggende foranstaltninger.

Når vi taler om børn, så har jeg svært ved at forstå den nye radikale spidskandidats utilfredshed. Tværtimod så har vi meget populære skoler og daginstitutioner, og jeg kan i hvert fald ikke se nogen som helst grund til at kopiere Københavnerne. Heller ikke på dette område. På et enkelt punkt har vi dog et problem. København giver nemlig højere lønninger til deres lærere, end vi giver til vores. Det må vi få rettet op på – dels har væres lærere fortjent det, og dels er det nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne rekruttere de dygtigste lærere.

På parkeringsområdet kan der måske være lidt uoverensstemmelser, men ikke det helt store. Venstre ser absolut ingen grund til at opkræve mere i parkeringslicens end absolut nødvendigt. Vi sætter stor pris på, at turister og kunder kan parkere gratis i to timer. Og vi skal anlægge flere nye parkeringspladser – ikke nedlægge de gamle. Vi har fået foretaget en parkeringsanalyse – i øvrigt på mit initiativ – som viser et potentiale på hele 1.600 parkeringspladser i gadeplan. Nu skal vi have dem etableret – og det koster penge.

Nu er der måske dem, der vil mene, at Det Radikale Venstre også kan få opfyldt sine ønsker ved i stedet for at samarbejde med venstrefløjen. Det kan være rigtigt på enkelte af områderne. Men det vil ikke kunne lade sig gøre uden at kompromittere den økonomisk ansvarlige linje, som Radikale Venstre har stået for i alle de 20 år, jeg har kendt dem. En sund økonomi i en sund kommune, hvor vi flittigt bruger udlicitering og gode indkøbsaftaler for at få de kommunale kroner til at række lidt længere.
Venstrefløjen kæmper imod udlicitering med næb og kløer. Det gør vi ikke. Vi kæmper faktisk for mere. Ikke fordi privat nødvendigvis er bedre end kommunalt – men fordi vi skylder borgerne at sikre dem de bedste priser. Når man forvalter andres penge, så har man en moralsk pligt til at sikre, at pengene bliver brugt fornuftigt.

Og her er der – desværre – stadig meget at komme efter. Forvaltningens udliciteringsplan er alt for uambitiøs. Det ene område er så småt, at forvaltningen ikke kan anbefale at man spørger om prisen – altså konkurrenceudsætter. Det andet område er for stort. Nogle områder er der for få erfaringer med fra andre kommuner. Andre områder er der dårlige erfaringer med fra andre kommuner – og der er ingen tro på, at Frederiksberg kunne få succes på områder, hvor andre har fejlet. På nogle områder frarådes en udlicitering, fordi en besparelse ligger uden for servicerammen. Man glemmer fuldstændigt, at alle kommunens penge er skattekroner, hvad enten de er en del af den budgettekniske serviceramme eller ej. Det er faktisk lidt rystende læsning. Og derfor er vores sidste forslag her i aften, at vi udliciterer kommunens afdeling for indkøb og udlicitering – så vi får friske øjne til at se på området.

Og så lad mig lige udrydde en misforståelse om konkurrenceudsættelse. Konkurrenceudsættelse betyder, at man spørger om prisen, og hvis kommunen kan levere den skarpeste pris, så er det fint med os, at kommunen fortsat løser opgaven. Det handler om at få mere for pengene – få det offentlige til at køre lidt længere på literen, men ikke om at private pine død skal løse alle opgaver. Og så kan udlicitering også bruges til at få mere kvalitet for de samme penge. Det gør vi på daginstitutionsområdet, hvor vi laver en omvendt udlicitering. Vi fortæller, hvor mange penge, der er til rådighed, og så spørger vi, hvor meget kvalitet vi kan få for pengene. Det samme kunne man gøre på ældreområdet. Lige nu er der debat om maden på plejehjemmene. Hvorfor udliciterer vi ikke hele madordningen? Hvem vil hellere spise på en offentlig institution så som fængsler og hospitaler frem for på en privat restaurant? Jeg vil ikke. Det er altså ikke en kommunal kernekompetence at lave mad.

Er de privat-selvejende plejehjem bedre til at inddrage frivillige, så der er overskud til at lave noget ekstra for beboerne – som f.eks. at tage på rejser, tage på udflugt eller holde fredagsbar. Det kunne også tænkes ind ved fremtidige udliciteringer – så fokus også bliver på bedre kvalitet frem for kun på økonomi.

Frederiksberg som smart by

Rådmand Jan E. Jørgensens fremlæggelse på kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2017:

Vi skal i dag drøfte temaet Smart City og vores ambitionsniveau for det fremtidige arbejde med Smart City løsninger i Frederiksberg Kommune. Det har jeg glædet mig til, for det er en ny måde at tænke og arbejde på. Det skal være med til at forme fremtidens Frederiksberg. Smart City er en måde at udvikle og optimere brugen af vores ressourcer bedst muligt.

På Frederiksberg har vi altid arbejdet smart og lavet smarte løsninger. Med Smart City kommer brugen af data og nye teknologier til at løfte niveauet for, hvordan vi udvikler vores by og skaber bedre livskvalitet for byens borgere.

Med et voksende nationalt og internationalt fokus giver det mening at tale om de potentialer, der er for Frederiksberg ved at arbejde mere dedikeret med Smart City. Det kan både være optimeret drift og nye vækstmuligheder.

Da Magistraten i 2015 vedtog Smart City strategien, besluttede vi en række mål og principper for arbejdet med Smart City løsninger. Det gælder om at skabe innovative løsninger og udvikle byens ressourcer i samarbejde med lokalsamfundet. Her igennem vil vi skabe flere forretningsmuligheder og danne bedre beslutningsgrundlag.

Vi gør det gennem åbenhed, ved at udfordre det eksisterende og ved at skabe resultater, der gavner alle.

Kodeordene er altså samarbejde, åbenhed, smidighed og gevinster for alle.

Frederiksberg Smart City wi-fi-netværk

For få måneder siden underskrev Frederiksberg Forsyning en aftale (med Eltel) om at etablere en netværksinfrastruktur for en smartere og mere effektiv forsyning af varme og vand i Frederiksberg kommune. Med den aftale bliver Frederiksberg den første kommune i Danmark med et Smart City netværk, som dækker hele kommunen.

Frederiksberg får en digital infrastruktur, som gør os utrolig attraktive for leverandører af Smart City løsninger, og vi skaber unikke vækstbetingelser for vores by.

Vi får mulighed for at koble kommunens Smart City løsninger på netværket. I første omgang gælder det projektet Smart Parkering. Projektet går ud på at optimere anvendelsen af de parkeringspladser, som vi har. Så vi ikke længere behøver at køre rundt og lede efter en ledig plads. Dermed minimerer vi søgetrafikken og nedsætter samtidig CO2-udslippet fra bilerne.

Tracking af bevægelsesdata

Smart City wi-fi-netværket giver også andre muligheder for kommunen. Fx kan det bruges til at følge bevægelsesmønstre rundt i byen. På den måde kan vi få en større indsigt i, hvordan byen bruges.

Mange af os går rundt med en smartphone i lommen eller tasken. Når wi-fi er slået til søger telefonen automatisk efter et netværk, som den kan koble på. På den måde kan vi følge en telefons bevægelse rundt i byen.

Det er ikke lovligt at følge den samme telefon over flere dage eller gemme informationer om, hvilken telefon der er tale om. Derfor bliver data krypteret og anonymiseret. Denne metode til at registrere bevægelserne kan give os uvurderlig information om, hvordan byen bruges – uden at vi behøver at føle os overvåget, når vi går rundt på Frederiksberg.

Det er information, som vi blandt andet kan bruge, når vi laver områdefornyelser. Ved at kigge på bevægelsesmønstre kan vi identificere områder, som borgere fx bevidst undgår ved at gå omveje.

Der er tale om viden, som kan være med til at skabe det rette grundlag for, hvor vi skal anlægge nye stier og veje. Hvor vi skal placere busstopsteder, anlægge nye kulturtilbud, ændre belysning eller noget helt sjette.

Vi kan også måle virkningen af vores indsatser ved at se, om bevægelsesmønstrene har ændret sig.

Et alternativ til de anonyme bevægelsesdata er at indsamle data på baggrund af aktiv tilmelding. I det tilfælde vælger borgeren selv at registrere sig med navn, køn, alder, kontaktoplysninger og evt. andre data. Den model bruges typisk til at målrette markedsføring, da vi kender modtageren – en model der blandt andet kendes fra Københavns Lufthavn. Fordelen ved den løsning er, at bevægelsesdata kan kobles med informationer om brugeren, og kan dermed sige noget mere specifikt om, hvem der benytter byen, og hvordan de benytter den.

Vælger kommunen at tracke bevægelsesdata – hvad enten det er på den ene eller den anden måde – skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at det kan skabe bekymring hos mange på grund af overvågningsaspektet. Vi skal derfor være gode til at oplyse borgerne om, hvem der følges, hvilke data der indsamles, hvad data bruges til, hvor længe de gemmes, hvem der kan få indsigt i data osv.

Borger- eller turistnet på Frederiksberg

Kommunalbestyrelsen har i dag mulighed for at drøfte, om Frederiksberg wi-fi-netværket også skal bruges til andre formål end vores egne Smart City projekter.

Vi kunne tilbyde borgere og besøgende adgang til et gratis netværk på Frederiksberg. Et netværk som fx kan vise information om aktuelle og kom-mende kulturelle tilbud eller turistattraktioner i byen – en løsning, som måske allerede kendes fra hoteller. Et netværk som kan bruges i forbindelse med byens arrangementer såsom Frederiksberg Dage eller som udstiller kommunens turist-, borger- og virksomhedsservice, der hvor det er relevant.

Frederiksberg Kommune indgår i Greater Copenhagen samarbejdet, hvor der blandt andet arbejdes på at etablere ’Copenhagen wi-fi’ – en fælles login løsning i hovedstadsområdet. Løsningen forudsætter, at medlemskommunerne har en eller anden form for borger- eller turistnet. Af den grund bliver det relevant at drøfte, hvilken model vi ønsker her på Frederiksberg.

Vi kan fx vælge at lade os inspirere af København, som blandt andet giver turister adgang til et gratis netværk i et afgrænset område i op til en time ad gangen.

Vi kan også lade os inspirere af Aarhus, hvor det er muligt at logge på kommunens netværk i og omkring de kommunale bygninger fx ved hjælp af NemID.

Vi kan i princippet også vælge at gøre ingenting og afvente de faldende mobil- og roamingpriser. Det valg indebærer, at det primære formål med Smart City wi-fi-netværket alene vil være at understøtte vores egne Smart City projekter.

Vækst, innovation og iværksætteri gennem åbne data

Da Slotkredsmødet i 2014 drøftede Smart City, var der et stort ønske fra de fremmødte virksomheder og uddannelsesinstitutioner om, at kommunen gav dem adgang til så mange kommunale data som muligt. De ser det som en væsentlig forudsætning for vækst, innovation og iværksætteri på Frederiksberg.

I Smart City strategien blev der derfor vedtaget et princip om åbenhed blandt andet i forhold til adgangen af kommunale data. Åbne data som borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner nemt og gratis kan tilgå. Det kan fx være besøgsdata fra vores kulturinstitutioner, parkeringsdata eller energidata fra vores kommunale bygninger.

Det er klart, at ikke alle data egner sig til at blive delt. Visse data skal beskyttes særligt, og lovgivningen er meget klar i forhold til, hvad og hvordan det må ske.

Åbne data vil kunne anvendes i apps e. lign. og danne grundlag for nye forretningsmuligheder eller konkrete løsninger på kommunale udfordringer.

Åbne data vil også kunne anvendes i analyser af kommunens effektivitet til forskning eller benchmarking. Det kunne være data om kommunens CO2-regnskab. Hvor godt klarer vi os i forhold til vores målsætning om at være CO2-neutral i 2035? Hvor udleder vi mest, og hvor kan vi sætte ind for at nå vores mål?

Åbne data vil også kunne bidrage til større gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgere og virksomheder i højere grad end nu kan være aktive medspillere i udviklingen af vores by – helt i tråd med vores målsætning i Frederiksberg Strategien om at skabe smarte løsninger sammen og om at skabe bedre livskvalitet for byens borgere.

På frederiksberg.dk er det allerede muligt at finde en masse information via kommunens digitale bykort fx placering af kommunale institutioner, offentlige toiletter og parkeringsautomater, genbrugsplads, områder med jordforurening, lokalplaner, motionsruter og meget andet. Men vi kan dele meget mere, og spørgsmålet er, hvor vi skal fokusere vores indsats. Hvilke data er vigtigst at åbne for borgere og virksomheder nu og i fremtiden?

Vi skal selvfølgelig også forholde os aktivt til it-sikkerhed i vores Smart City-løsninger, og hvordan vi beskytter os mod cypertusler og ikke mindst angreb på vores borgeres privatliv. Vi skal sikre os mod misbrug og styrke kommunens modenhed så vi skaber den nødvendige sikkerhed og tillid blandt bor-gerne til at kunne opsamle og bruge data.

Vi skal ikke gøre det alene, men alliere os med de ypperste kompetencer på området. Kommunen indgår allerede i Smart City Cybersecurity Lab som består af private virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt offentlige aktører, hvis formål er at øge vores robusthed overfor cybertrusler, -angreb og sikre at vi har den bedst mulige håndtering af følsomme data.
Hackathon

Åbne data spiller en afgørende rolle i forhold til de såkaldte hackathons – de her udviklerevents, hvor studerende, iværksættere m.fl. samles over nogle dage for at løse udfordringer ved hjælp af teknologi og data. I Smart City strategien har vi lagt op til, at vi skal afholde vores eget Frederiksberg Smart City hackathon. CBS og KU Science har allerede vist stor interesse for at være med.

Temaer for kommende hackatons på Frederiksberg kunne tage udgangs-punkt i Frederiksberg Strategien; Byen i byen, Livskvalitet i hverdagen, Vi-densbyen og Klimaby for fremtiden. Eller tage udgangspunkt i noget helt andet. Det afgørende er, at data eksisterer og er tilgængelige for, at vi sammen med byen kan skabe de gode løsninger for fremtidens Frederiksberg.

Pin It on Pinterest