Mette Frederiksen vil brandbeskatte boligejere på Frederiksberg

Før jul indledte Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen et alvorligt angreb på danske boligejere.

Mette Frederiksen foreslog at hæve boligskatterne på alle boliger med en værdi over tre mio. kr. Forslaget kom som en stor overraskelse for mig. Jeg troede nemlig, at Socialdemokratiet ønskede tryghed og forudsigelighed i den enkelte families økonomi. Jeg hører også vores lokale Socialdemokrater anerkende problemet med den høje grundskyld. De henviser dog til, at problemet skal løses på Christiansborg, men det må de have glemt at sige til partikammeraterne på Borgen.

Helt konkret har Socialdemokratiet nemlig foreslået, at al ejendomsværdi over tre millioner kr. skal beskattes med 1,8 pct. Forslaget skal selvfølgelig ses i lyset af de nye ejendomsvurderinger, som vil betyde, at rigtigt mange boliger – særligt omkring de større byer – vil få en højere ejendomsvurdering. Ja her på Frederiksberg er der næppe boliger, der vil blive vurderet under tre millioner kr.

Mette Frederiksen vil dermed sende en kæmpe ekstraregning til en stor gruppe boligejere. Ifølge Nordea vil det ramme mellem 100.000 og 150.000 boliger i Danmark. Eksempelvis vil en husejer i et hus til 5 mio. kr. skulle betale en ejendomsværdiskat på 12.000 kr. ekstra om året. Det vil ramme helt almindelige danskere, børnefamilier og pensionister. Det er altså ikke rimeligt, og det skaber utryghed.

I Venstre mener vi det derimod, når vi siger, at vi ønsker tryghed om boligejernes økonomi. Derfor besluttede vi også at fastfryse grundskylden i kroner og øre i både 2016 og 2017. Og når den nye trekløverregering præsenterer et opdateret boligskatteudspil, vil ambitionen igen være at skabe mest mulig tryghed. Det gælder for ALLE boligejere.

(Jan E. Jørgensen er folketingsmedlem (V) og rådmand på Frederiksberg)

“Enden er nær”

Jan E. Jørgensen
“The end is near” – står der på skiltet, som dommedagsprædikanten slæber rundt på i Hyde Park i London. Det var den heldigvis ikke, men enden på valgkampen er nær, og vælgernes dom bliver afsagt tirsdag aften.

Det er med lige dele lettelse, spænding og frygt, at jeg ser frem til, at valglokalerne lukker.

Får mit parti et godt valg? Får jeg selv personligt et godt valg? Kunne vi have gjort mere?

Jeg kigger på en stak postkort, der ligger foran mig, som jeg burde dele ud i villakvartererne. Der er 130 i stakken – måske er det lige præcis det, der skal til, for at få et ekstra mandat. 1 stemme kan udgøre forskellen på succes og fiasko.

På Frederiksbergnyt.dk har jeg lige læst en såkaldt prognose: “I meningsmålingerne har Venstre også stået til 2 pladser, så det er nok det mest sandsynlige. Venstre har dog ved alle de seneste kommunalvalg troet, at nu gik de frem, men er hver gang blevet skuffet. Og denne gang kan de miste vælgere til Liberal Alliance. Hvis Venstre også ved dette valg kun får en valgt, burde partiet nok se sig om efter en ny spidskandidat. Men det sker nok ikke.”

Nej – det håber jeg godt nok ikke.

Politik er en mærkelig branche. Hvis Venstre får et godt valg – så bliver det på bekostning af et andet parti. Et andet parti, som jo også synes, at de har ført en fantastisk valgkamp. I politik er den enes død i sandhed den andens brød.

Jeg tænker tilbage på første gang, hvor jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen. Det skete på bekostning af ikke én, men to af Venstres andre kandidater, som i forvejen sad i kommunalbestyrelsen, og som jeg væltede til side. Den ene – Erling Oxdam – slog jeg med blot 12 stemmer. Erling holdt en smuk tale til min valgfest, hvor han sagde, at han naturligvis var ked af, at han var røget ud af kommunalbestyrelsen. Det har helt sikkert været en underdrivelse, for Erling havde stillet op et utal af gange uden at blive valgt – og så lykkedes det endelig for ham i en alder af 62 år at komme i kommunalbestyrelsen – hvorefter han blev vippet af pinden efter blot én valgperiode. Af mig… Men så kom fortsættelsen. Erling sagde, at når nu det skete, så var han glad for, at det var mig, der væltede ham. Det er overskud!

Så ja – hvis vi vinder et mandat – eller to – så er der et andet parti, der skal miste et mandat – eller to. Det er hårdt.

Men sådan er spillereglerne – og jeg er med i spillet for at vinde!

Historisk skattelettelse – ingen borgmesterbil

Budgetbehandling 7 okt 2013

Natten mellem mandag og tirsdag klokken lidt i fem blev der vedtaget et budget for Frederiksberg Kommune. Det blev et såkaldt kludetæppeforlig med skiftende flertal. Flere vigtige ting kom ikke igennem, fordi flertallet ikke var på plads på forhånd, og flere små sager skygger for de store sejre i budgettet.

I dag er en af de store historier i pressen således, at borgmesteren fik taget sin borgmesterbil af et flertal sammensat af de socialistiske partier og Liberal Alliance. Dagens vigtige historie fra Frederiksberg burde have været, at vi vedtog en historisk stor skattelettelse.

Selv samme skattelettelse er i øvrigt kommet til at stå i skyggen af det faktum, at De Konservative ikke vil sænke grundskyldspromillen, som i disse år eksploderer og truer med at sætte folk fra hus og hjem. Det vil de ikke på trods af, at der kunne være lavet flertal sammen med Venstre og LA. I den sag ligger De Konservatives vilje i De Radikales lommer – et parti, der har nogenlunde samme forhold til en sænkning af grundskyldspromillen, som en ortodoks muslim har til svinekoteletter.

Du kan læse Venstres ordførers tale i sin fulde længde her – og læse, hvad han mener om radikal budding, SF’s brudte løfter og borgmesterens alternative måde at regne på.

Historisk skattelettelse – men uændret grundskyld

Venstre, Konservative og Radikale Venstre nåede den 8. september 2013 til enighed om et budgetforslag for 2014, som nedsætter både SFO-takster, personskat og dækningsafgiften for erhvervslivet, og som samtidig forbedrer den kommunale service.

Forligspartierne ønsker at nedsætte personskatten med 0,3 pct., hvilket vil være den største skattenedsættelse på Frederiksberg i nyere tid. Samtidig nedsættes det såkaldte dækningsbidrag på erhvervsejendomme med 25 % – fra 8 til 6 promille. Der er tale om særskat på erhvervslivet, og en sænkning vil give det lokale erhvervsliv en saltvandsindsprøjtning, som vil være med til at skabe lokale arbejdspladser.

Samtidig nedsættes taksterne i klub og SFO for børnefamilierne.

Grundskylden bliver der imidlertid ikke rørt ved, fordi hverken Radikale eller Konservative var villige til at sænke denne skat. Der er tale om en skat, der er steget voldsomt de senere år og som også vil stige i årene fremover. Det er ikke kommunens skyld, at disse ejendomsskatter stiger, da det skyldes ændrede vurderinger og et efterslæb. Kommunen havde imidlertid kunnet sørge for, at boligskatterne holdt sig i ro ved at sænke grundskyldspromillen.

Venstre står uden for den del af forliget og fremsætter sit eget forslag om en sænkelse af grundskyldspromillen, som vi håber, at Liberal Alliance vil støtte. Vi er skuffede over, at De Konservative har valgt side til fordel for De Radikale, men vi er ikke så skuffede, at det medfører, at vi stiller os uden for indflydelse. Vi er derfor blevet siddende til forhandlingerne om resten af budgettet og har fået mange liberale mærkesager gennemført.

Skat

Frederiksberg er blandt Danmarks mest effektive og veldrevne kommuner, hvilket har betydet, at vi i de senere år har opbygget en stor kassebeholdning,  ligesom vi har overskud på driften. Vi har derfor valgt, at borgerne på Frederiksberg skal have nogle af deres egne penge tilbage i form af en personskattelettelse på 0,3 pct.

Gæld

Frederiksberg er en vækstkommune, som bl.a. har investeret i metro og ældreboliger. Vi har derfor gæld. Men denne gæld afvikles i et hurtigt tempo, så vi om 5 år ligger på gennemnittet i en dansk kommune. Vi har meget billige SWAP-lån, og derfor vil en ekstraordinær gældsafvikling være økonomisk uansvarlig, da det vil koste et kurs- og rentetab. Derfor ønsker vi en fortsættelse af den nuværende hurtige afvikling af gælden, og vi optager ikke nye lån, bortset fra til ældreboliger, for dem skal vi ifølge lovgivningen lånefinansiere.

Den parlamentariske situation

Som man har kunnet se i pressen, har to af medlemmerne af den konservative gruppe valgt at skifte parti til Liberal Alliance. Det har gjort, at partierne V, C og B ikke længere har flertal, da vi tilsammen kun råder over 12 mandater ud af 25. Venstre og Liberal Alliance ser ens på spørgsmålet om grundskyld, og hvis De Konservative havde valgt at indtage samme synspunkt som os, ville der have været flertal for at sænke grundskyldspromillen. I stedet står vi nu i en situation, hvor der ikke bliver gjort noget ved grundskyldspromillen, og hvor der heller ikke er et flertal bag budgettet. Der skal således stemmes om hvert enkelt punkt for sig uden at man på forhånd kan vide, om der er flertal for de enkelte deleelementer.

Det bliver således en meget spændende 2. behandling af budgettet. At problemet er opstået, skyldes De Konservative. At problemet ikke er blevet løst, skyldes ligeledes De Konservative.

Det er ret utilfredsstillende, men det ændrer dog ikke ved, at Venstre er særdeles tilfredse med resultatet af budgetforhandlingerne – på nær grundskylden. Nu må vi se, om budgettet bliver vedtaget.

Pin It on Pinterest