Globalt udsyn i Frederiksberg-skoler

Et nyt skoleår er godt i gang. Sommerferien er for længst lagt bag os, og nu venter der eleverne masser af ny viden på skolebænken. Derudover står et kommunalvalg i november for døren – det er en god anledning til at diskutere, hvad vi på Frederiksberg vil med vores folkeskole.

Jeg synes, at folkeskolerne på Frederiksberg skal give mere plads til den internationale dimension i undervisningen. Det vil sige styrket fokus på fremmedsprog og kendskab til andre lande og kulturer. Alt sammen færdigheder, der skal ruste eleverne til en fremtid, hvor arbejdsmarked og samfundsforhold i stadig højere grad fungerer på tværs af landegrænser, og globaliseringen stiller nye krav til vores kvalifikationer.

Undervisningsministeriets målsætning fra 2003, om at alle børn i løbet af deres skoletid skal deltage i mindst ét internationalt udvekslingsprojekt, skal støves af og inden for de kommende år gøres til praksis i Frederiksbergs folkeskoler.

Jeg husker fra min egen skoletid to rejser til henholdsvis Norge og Sydslesvig som noget af det bedste og mest lærerige fra de år.

Den hidtidige indsats på Frederiksberg har i for høj grad haft karakter af gode intentioner og derfor været overladt til enkelte ildsjæle og lærere, der af egen lyst har ønsket at tage udfordringen op frem for et samlet og systematisk arbejde i vores skoler. Derudover har området givetvist ikke været tilstrækkeligt tilgodeset rent økonomisk. Men det er stadig lige vigtigt, og Frederiksberg bør være foregangskommune ved at prioritere skolernes internationale arbejde, også med de nødvendige ressourcer.

Peter Fjerring

DI-rapport viser behov for ny erhvervspolitik

Frederiksberg Rådhustårn

Ny rapport fra Dansk Industri giver anledning til at overveje, om Frederiksberg Kommunes erhvervspolitik er den rigtige. Frederiksberg fik således en blandet bedømmelse af kommunens arbejde med den lokale erhvervsudvikling, da DI for nylig udgav sin årlige rapport ”Lokalt erhvervsklima” – en slags karakterbog for indsatsen i de forskellige kommuner.

Frederiksberg bedømmes til at være Danmarks 44. bedste erhvervskommune – en lille fremgang fra sidste års 46. plads. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra lokale virksomheder, giver Frederiksberg en bedømmelse inden for 11 kategorier, og specielt på områderne infrastruktur/transport, velfærdsydelser og generelle vilkår for erhvervslivet ligger vi godt. Her vurderes vi til at være nummer henholdsvis 3, 13 og 17 blandt landets kommuner.

Men på afgørende felter er der meget lidt eller slet ingen fremgang at spore. Det gælder dialogen med erhvervslivet, kommunens sagsbehandling og dens hensyntagen til erhvervsdrivende i byplanlægningen, hvor vi havner på pladserne som nummer henholdsvis 66, 82 og 86. Mange har oplevet, at Frederiksberg ikke er tilstrækkelig erhvervsvenlig på områder som gebyrer for byggesagsbehandling, bestemmelser for butikkers skiltning eller kommunens indkøb af håndværkerarbejde.

Frederiksberg fik for tre år siden en erhvervsstrategi, der snart skal fornys. Den hidtidige strategi har i høj grad haft karakter af en arbejdsplan for forvaltningens indsats. DI’s rapport viser et behov for, at den nye strategi i højere grad skal være ”erhvervslivets strategi”, hvor der bliver lyttet i forvaltningen til virksomhedernes ønsker. Og ikke som den hidtidige strategi, hvor det nærmest har fungeret omvendt.

Frederiksberg rummer store muligheder med vores aktive handelsliv og som et af de steder i Danmark med flest iværksættere. Det eneste, vi faktisk mangler, er en sammenhængende vision og strategi fra kommunen for vores erhvervsliv.

Hvad skal vi bruge Frederiksberg Hospital til?

Frederiksberg Hospital

Hvad er det vigtigste spørgsmål i forbindelse med novembers kommunalvalg på Frederiksberg?

Efter min mening er det den fremtidige anvendelse af Frederiksberg Hospital.

Om få år slutter en æra på Frederiksberg, når vores over 110 år gamle hospital lukker og flytter aktiviteterne til Bispebjerg. I den kommende valgperiode (2018-2021) bliver det besluttet, hvad vi fremover skal bruge hospitalsområdet til.

På Frederiksberg udgør vores hospital nærmest en hel bydel med mange, forskelligartede bygninger og grønne områder. Region Hovedstaden, der ejer området, ønsker at sælge Frederiksberg Hospital, på nær de lokaler der skal rumme et psykiatrisk center. Det ligger næppe i kortene, at Frederiksberg Kommune skal købe de mange bygninger, men kommunen har indflydelse på deres anvendelse ved at stille specifikke krav i lokalplaner. Hospitalsområdets fremtid bliver således kommunens vigtigste byudviklingsprojekt i de kommende år.

Jeg mener, at stedet for at lade en ejendomsudvikler omdanne Frederiksberg Hospital til ejerboliger kunne området bruges til udvikle nogle af de faciliteter, vi behøver for at gøre Frederiksberg til et endnu bedre sted. Det kunne være et iværksætterhus med et inspirerende miljø for nye virksomheder eller det kunne være et sundhedshus for læger, tandlæger, speciallæger, fysioterapeuter og andre erhvervsdrivende inden for sund livsstil. Det kunne være ungdomsboliger, ældreboliger, sportsfaciliteter eller noget helt andet.

Mulighederne er mange, men det allervigtigste, synes jeg, er faktisk, at hospitalsområdets fremtid bliver en beslutningsproces, hvor forskellige gode kræfter bliver inddraget mest muligt. Og hvor det ikke i for høj grad bliver et kommunalt projekt, men borgernes, foreningernes og erhvervslivets projekt.

Venstre lytter til Frederiksbergs erhvervsliv

CBS, Copenhagen Business School, er et flagskib i vores kommune – både for udviklingen i det lokale erhvervsliv og for Frederiksberg i almindelighed. Foto: Peter Fjerring.

Venstre på Frederiksberg har i 2016 haft fokus på dialog med vores lokale erhvervsliv. Vi har ønsket at lytte til idéer, der kan gøre Frederiksberg til en endnu bedre erhvervsby, og har blandt andet afholdt en erhvervskonference i foråret, mødtes med virksomheder og analyseret på de mange indtryk.
  
På Frederiksberg har vi gjort flere fremskridt på erhvervsområdet. For eksempel er sagsbehandlingen for byggesager på et år reduceret fra i gennemsnit at vare 83 dage til nu blot 11 dage, ligesom kommunen har fået en erhvervstelefon, som virksomheder med tvivl om, hvor man skal henvende sig, kan ringe til.

Men vi er slet ikke færdige med at udnytte det potentiale, vi har i vores by. Helt aktuelt arbejder Venstre for, at vi får inddraget de lokale virksomheder mere i kommunens arbejde på erhvervsområdet. Når der skal skabes resultater, vil der ganske vist være nogle ting, som kommunen med dens myndighedsopgaver kan bidrage til. Andre ting sker bedst via en stærk involvering af erhvervslivet.
 
Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi for 2014-17 udløber snart, og en ny strategi skal i højere grad end den gamle være ”erhvervslivets strategi”. Derfor skal tilblivelsen ske i samspil med virksomhederne. Endvidere må kommunen være åben over for at lægge opgaver på erhvervsområdet med tilhørende finansiering ud til privatbaserede erhvervsforeninger og virksomhedsnetværk, og endelig vil vi have vores virksomheder inddraget mere i Frederiksbergs deltagelse i erhvervs- og turismesamarbejdet i hovedstaden.
 
Vores nytårsforsæt er således, at vi i 2017 kommer i mål med nye forbedringer for vores erhvervsdrivende.

Iværksætteri fører til fusion med jet-hastighed

Gang på gang har det lydt. At Danmark har brug for, at flere iværksættere udvikler sig og går fra at være micro-firmaer til at blive ”rigtige” virksomheder med mange ansatte og en god bundlinje. Derfor er det godt nyt, at et online tøjrenseri, der blandt andet dækker Frederiksberg, er i hastig fremgang.

På Venstres konference om vilkårene for Frederiksbergs iværksættere, som blev holdt i april, holdt Arash Rahimi et oplæg om perspektiverne for fremtidens tøjrenseri, hvor man indskriver sit tøj til rensning online. Tøjet bliver herefter både hentet og bragt på ens privat- eller firmaadresse. En ydelse, der er en hastig stigende efterspørgsel efter og som leveres til priser, der kan konkurrere med traditionelle renserier.

I april repræsenterede Arash Rahimi sin virksomhed JustCleaners, som efterfølgende er gået sammen et andet tilsvarende online renseri. Det det fusionerede firma hedder JetClean.

Målet med det nye og større renseri er at dække en bredere geografi. Firmaet har lagt ud med Frederiksberg og København, næste mål er hele hovedstaden og Nordsjælland, og på sigt kan også Sydsverige og Jylland komme på tale. Derudover har JetClean fået en ny og mere sofistikeret it-platform, der automatiserer mange af de funktioner, der tidligere blev udført manuelt. Arash Rahimi udgør sammen med Stefan Pehrsson ledelsesteamet i JetClean.

Pin It on Pinterest