Ingen daginstitutioner lukkes med Venstres stemmer

Venstres budgettale 2019, viceborgmester Jan E. Jørgensen:

Nej til lukning af skovbørnehaver

Venstre vil ikke være med til at lukke daginstitutioner på Frederiksberg. Hverken skovbørnehaver eller andre daginstitutioner. Vi vil slet ikke forholde os til, om den ene eller anden institution skal lukke, for vi synes ikke, at der skal lukkes institutioner overhovedet. Vi kan godt forstå, at det er dårlig økonomi at have mere end 400 tomme pladser, selvom institutionerne jo ikke får personaleressourcer til børn, de ikke passer. Men i stedet for at lukke de tomme pladser, så foreslår vi, at vi fylder pladserne op med børn fra København.

I vores omegnskommune har de nemlig det modsatte problem af os. De har for mange børn til for få plads. Deres løsninger er lappeløsninger, hvor der opstilles omtrent 600 pavilloner til ca. 200 børnegrupper. Det koster 1 million kr. i runde tal pr. børnegruppe. Det er jo ren Ebberød Bank at åbne pladser i den ene kommune og lukke dem i nabokommunen, når afstandene er, som de er. Derfor foreslår vi i Venstre, at vi åbner vores ventelister for børn fra København, så vi slipper for at lukke vores daginstitutioner, og så vi samtidigt kan hjælpe børnefamilierne fra København. Vores daginstitutioner er mindst lige så gode som dem i København – og de er oven i købet lidt billigere – så jeg er slet ikke i tvivl om, at pladserne ville blive revet væk – hvis muligheden var der, og hvis forældrene aktivt blev informereret om, at de havde den mulighed. Pladsanvisningen i København skal simpelthen fortælle, at man kan få sit barn passet på Frederiksberg.

Samtidigt risikerer vi bittert at fortryde, hvis vi begynder at lukke vores daginstitutioner. Inden for forholdsvis få år får vi nemlig brug for pladserne igen. Der kommer omtrent 700 boliger på hospitalsgrunden – dem der flytter ind får børn – og børnene skal passes. Jeg er med på, at man fra forvaltningens side har forsøgt at tage højde for nybyggerier, men jeg har efterhånden været med så længe, at jeg har opbygget en vis skepsis over for befolkningsprognoserne – de har tidligere vist sig at ændre sig – det er ikke længe siden, at forvaltningen vurderede, at vi havde brug for flere – ikke færre – daginstitutioner. Vi fik i sidste øjeblik standset en helt ny daginstitution på Rahbeks Allé, som der pludselig ikke var brug for alligevel. Jeg kan slet ikke bære tanken om, at vi om få år gik i gang med panikløsninger som dem, vi ser i København lige nu.

Flere indtægter i stedet for flere udgifter

I Venstre har vi i øvrigt også en god idé til, hvordan vi kan undgå de fleste af besparelserne på folkeskoleområdet. I stedet for at spare på udgifterne, så kan vi øge indtægterne. I de normalklasser, hvor der i dag sidder forholdsvis få børn, kunne vi sælge overskudskapaciteten til børn fra Københavns Kommune. Vores skoler er gode og attraktive – det vil de også være for børn fra omegnskommunen. Hvert barn, der kommer ind, vil være en ren overskudsforretning, og måske kunne man arbejde med en model, hvor den enkelte skole fik lov til at beholde halvdelen af indtægten.

En uvildig kommunal ombudsmand

Nu skal det hele ikke handle om børn, selvom det er et vigtigt emne. En gammel mærkesag for Venstre er ønsket om en kommunal ombudsmand. Vi stillede forslag om det for første gang for 20 år siden – men vi var forud for vores tid. Nu er der flere og flere, der kan se behovet, og derfor har vi støvet idéen af med det håb, at det i år kan blive til virkelighed. Vi må desværre se i øjnene, at der er enkelte borgere, som ikke har tillid til, at de får en ordentlig behandling af kommunen. Jeg mener ikke, at de alle sammen har ret – men jeg kan ikke afvise, at nogle af dem kan have ret. Det vil give en tryghed – både for den enkelte borger og for kommunalbestyrelsen – med en uafhængig kontrolinstans.

Lav skat og lav grundskyld

En anden af Venstres mærkesager er lave skatter og lav grundskyld. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi bruger hver en krone fornuftigt. Derfor skal vi undersøge, om private leverandører kan levere ydelserne lige så godt, men billigere end kommunen selv. Eller for den sags skyld til samme pris, men med en endnu bedre kvalitet. En kommune er ikke en velfærdsfabrik, der selv skal producere samtlige velfærdsydelser. Vi er en indkøbsforening, der skal købe velfærdsydelserne der, hvor vi får mest for pengene. Det kan sagtens være, at den mest fornuftige løsning på en opgave er kommunal produktion – men vi ved det kun, hvis vi spørger, om andre kan levere ydelsen billigere, end vi selv kan producere den.

Vi er til for borgerne – og vores egne ambitioner om at stå i spidsen og være chef for en masse medarbejdere må aldrig overskygge det væsentlige – nemlig at få mest mulig kvalitet for færrest mulige kroner og ører. Derfor er det dybt bekymrende, at den andel af de kommunale serviceydelser, der har været sendt i udbud, er faldende – og ikke stigende, som vi ellers er blevet enige om i vores tidligere mange budgetforlig. Det er ikke godt nok, og diverse forklaringer om den store andel af privat selvejende daginstitutioner og plejehjem i kommunen er og bliver bortforklaringer. Der er intet nyt i, at vi har mange privat selvejende institutioner – det havde vi også, da vi indgik aftalen om at sende flere opgaver i udbud. Og de mange privat selvejende institutioner har aldrig været sendt i udbud. De får lige så mange penge som de kommunale institutioner, og vi aner ikke, om de reelt kunne gøre det billigere.

Flere parkeringspladser

Vi ved til gengæld, at vi fremover ikke får lov til at beholde lige så mange af de penge, som vi indkræver fra bilisterne i form af beboerlicenser, parkeringslicenser og parkeringsafgifter. I forvejen tjener vi ikke penge på vores parkeringsordning – sidste år tabte vi faktisk penge på ordningen. Det er svært at forsvare, at vi skal tabe mange penge på parkeringsordningen, og det er næppe en mulighed helt at droppe kontrollen, da der ellers bliver parkeringskaos. Derfor vil vi være åbne over for at sætte priserne lidt op for at kompensere for de penge, vi mister. Vi vil jo også gerne etablere flere parkeringspladser på Frederiksberg, og det vil være helt rimeligt, hvis bilisterne er med til finansiere det. Venstre har fået etableret mere end 200 pladser på terræn i år, og vi ønsker lige så mange parkeringspladser til næste år.

Har vi stadig råd til kultur- og musikskolen?

Venstre vil godt drøfte, om vi har stadig har råd til den ambitiøse kultur- og musikskole ved det gamle radiohus. Ideen er god – men vores økonomiske situation er desværre en helt anden end den var, da vi indgik aftalen.

Hjælp til børn af misbrugere

Til gengæld så skal vi have råd til at hjælpe de børn, som har rigtige problemer – alvorlige problemer. Problemer, som får alt andet til at blegne. Problemer, der ikke handler om, at man skal passes et andet sted end i den sædvanlige børnehave de tre dage før påske. Jeg tænker på de børn, der vokser op med en far eller en mor, der drikker alt for meget eller er stofmisbruger, og som har brug for hjælp til at komme videre i livet. Vi har indgået en samarbejdsaftale med den private organisation TUBA, som imidlertid har lange ventelister. De har brug for en større bevilling. Alkoholikeren og stofmisbrugeren har behandlingsgaranti – og det er fint – men deres børn, som er ofre for forældrenes misbrug – har ingen garanti. Det kan vi ikke være bekendt.

Også her sætter vi i Venstre mennesket frem for systemet.

Stærkt fokus på bæredygtigt miljø i trygge og grønne rammer

Tale ved 1. behandlingen af budget 2019-22 ved Jan E. Jørgensen, formand for By- og Miljøudvalget:

Frederiksberg er en by med en særlig stil og stemning. Det er vi 25 her i salen, der værner om.
Vi vil også gerne udvikle Frederiksberg. Og så er vi 25 jo ikke altid helt enige om, hvad der er de rigtige løsninger. Men meget bliver vi heldigvis enige om, og derfor er det en fornøjelse af være formand for By- og Miljøudvalget, hvor vi sammen arbejder på at gøre Frederiksberg endnu grønnere, tryggere og mere bæredygtig.

Bæredygtighed

Et budget – og hele vores arbejde – skal måles på, om det trækker os i en bæredygtig retning. Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Kommunalbestyrelsen vedtog i maj vores nye ”Bæredygtighedsplan for miljøet”. Planen tager afsæt i målsætningen om at blive helt CO2-neutral allerede i 2035 – altså om blot 17 år. Det lyder meget ambitiøst, og det er det også, men byens grønne regnskab viser, at det kan lade sig gøre, og at det går den rigtige vej. CO2-udledningen på Frederiksberg er reduceret med hele 43% på bare 11 år fra 2005 til 2016.

Det betyder dog ikke, at vi hviler på laurbærrene. Der er behov for et fortsat stærkt fokus, og her tager bæredygtighedsplanen fat. F.eks. med et mål om at omstille hele busdriften til fossilfri drift og med udarbejdelse af en strategi for elbiler. Begge steder kommer vi til at have ambitiøse mål.

Trafik/mobilitet

Og netop bæredygtig mobilitet er et særligt indsatsområde. Vi arbejder vedvarende for at forbedre forholdene for cyklister og den kollektive trafik.

Vi laver bedre cykelparkering – bl.a. i bymidten ved CBS. Vi følger planen om at have cykelstier på alle trafikveje i 2020. Jeg tror, at vi bliver den første kommune i Danmark, der har cykelstier på samtlige trafikveje.

Men det helt store ryk for de miljøvenlige transportformer kommer næste år. Her åbner metroens cityring.
Det bliver en stor dag for Frederiksberg – for hele hovedstaden og dermed for hele Danmark. Her høster vi frugten af de beslutninger, som vi tog for over 10 år siden. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at der gik meget lang tid, før cityringen åbnede – og nu er den her.

Siden er nye metrobeslutninger kommet til, bl.a. med sydhavnsmetroen. Og med vores beslutning at få den foreløbige endestation ved Ny Ellebjerg gravet ned under jorden, har vi skabt muligheden for endnu mere metro op gennem Frederiksberg langs Fasanvej.

Når det handler om metro skal vi turde tænke langsigtet. Det har vi gjort – og det skal vi blive ved med.

Parkering

Der også være mulighed for at bruge bilen, der hvor der er brug for den.
For presset på vores parkeringspladser er ikke blevet mindre, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere. På den lange bane vil en omstilling til flere delebiler og endnu mere metro afhjælpe presset. Men der skal også gøres noget på den korte. Derfor afsatte vi i Budget18 midler til etablering af 200 nye parkeringspladser på terræn. Og det når vi – i fin stil endda. Men vi skal videre – der er et potentiale på 1.600 parkeringspladser i alt, så der er lang vej endnu.

Parkeringspladserne får vi på ægte Frederiksbergvis, hvor vi opnår flere ting på én gang. Som på Sankt Thomas Alle, hvor der både er kommet 18 nye parkeringspladser, nye træer, klimatilpasning og bedre cykelparkering.
Også her skal vi til at høste frugterne af tidligere beslutninger. Snart åbner parkeringskælderen under Skolen på Grundtvigsvej med 60 nye pladser. Og i foråret åbner parkeringskælderen under Langelands Plads. Med sine 200 pladser og en ny lækker legeplads på toppen bliver kælderen et velfortjent løft til hele svømmehalskvarteret.

Boliger

Frederiksberg er kommet i en paradoksal situation. Vores kommune er så attraktiv at bo i, at boligpriserne er blevet meget høje. Det betyder, at de børnefamilier, der ellers gerne vil blive boende, ikke har råd til de ekstra kvadratmeter, der skal til, når familien vokser. Og så flytter de ud, mens de lidt ældre uden børn flytter ind.

Til gengæld er der mange, der gerne vil bygge nye boliger på Frederiksberg. Og gav vi bare los, kunne det gå meget stærkt. Men ingen her i salen vil have vækst i nye boliger for enhver pris.
Det skal kun ske, hvis vi samtidig gør Frederiksberg til en bedre og grønnere by.

F.eks. når der er ønske om at ombygge en tidligere – og måske ikke særlig smuk – erhvervsejendom til boliger. Så lægger vi vægt på, at det er boligtyper, der er mangel på, f.eks. ungdomsboliger. Vi lægger også vægt på, at kvarteret tilføres nye grønne opholdsarealer og på at byggeriets nye ydre og indre er en forskønnelse af byen.

I By- og Miljøudvalgets arbejde med lokalplaner og byggesager har vi en lang række gode eksempler på, at det kan lade sig at få vækst og endnu bedre bykvalitet til at gå hånd i hånd.

F.eks. har ombygningen af SU-styrelsens gamle bygning på Danasvej både givet 77 nye ungdomsboliger og en ny grøn oase til kvarteret. Det er bare ét eksempel på, at vores budgetforudsætning om at der er gang i boligbyggeriet på Frederiksberg kan ske uden at vi sætter alt det der gør Frederiksberg til noget særligt over styr. Ja tværtimod – gør Frederiksberg både smukkere og grønnere.

Klimatilpasning

Efter den tørreste sommer i mands minde er det måske lidt pudsigt at snakke om regnvejr. Men et bæredygtigt Frederiksberg er også et, der ruster sig til fremtidens klima og de ekstreme vejrsituationer, vi må forvente.
Derfor er det også meget positivt at følge, at vores ambitiøse arbejde med klimatilpasning og skybrudssikring nu for alvor er i gang. Målet er, at vi over de næste 20 år på Frederiksberg anlægger en kapacitet til at tilbageholde ikke mindre end 254.000 kubikmeter vand, så det ikke løber i kloakken under et skybrud. Det svarer til over 100 olympiske svømmebassiner, der skal placeres rundt om i byen. Det er meget, men ser med den nuværende anlægstakt ud til at kunne lykkes. Det kræver dog en fokuseret indsats helt frem til 2032.

Klimatilpasningsindsatsen giver os en enestående mulighed for ikke blot at sikre os mod skybrud, men også at få en lang række grønne og smukke opholdsrum i kommunen. Det bliver man mindet om, hver gang man passerer Sløjfen og Lindevangsparken.

Det grønne

Det grønne Frederiksberg er en del af vores DNA. Vi plejer og beskytter det vi har, og vi knokler konstant for at gøre byen endnu mere grøn til gavn for os alle. Og det handler ikke bare om træer, men også om blomster og buske. Her i efteråret sår vi de næste 50.000 blomsterløg. Jeg glæder mig allerede til foråret, hvor de står i fuld flor. For sådan er det med byen. Man høster som man sår. Uanset om det er metro, parkering, energisystem, boligpolitik – eller blomsterløg.

Til slut tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere på rådhuset og ude på vores veje, pladser og parker – og til dem, der løser opgaver for os. Uden jer, så ville det hele bare være snak.

Venstre vil ikke lukke skovbørnehaver

Venstre på Frederiksberg er gået over kommunegrænsen til partifællerne på Københavns Rådhus, og sammen har de fundet en løsning på problemet med for få børn på Frederiksberg til for mange pladser i daginstitutionerne.

Venstres viceborgmester Jan E. Jørgensen forklarer løsningen på denne måde: ”Københavns kommune har det stik modsatte problem – de har for mange børn til for få pladser – så hvis de nu fik passet nogle af deres børn på Frederiksberg i stedet for dyre, midlertidige pavillonløsninger, så kan vi løse to problemer på én gang. Vi behøver ikke lukke en eneste skovbørnehave – og København kan slippe for at bruge en masse penge på dårlige lappeløsninger. Vinderne bliver børnene og deres forældre.”

Ifølge næstformanden i børne- og ungdomsudvalget på Københavns Rådhus, Jens Kristian Lütken fra Venstre, så skal københavnerne stille pavilloner op til hele 91 daginstitutionsgrupper – de 52 skal etableres allerede inden udgangen af 2018.

Frederiksberg har en overkapacitet på ca. 450 pladser, men Københavns Kommune mangler endnu flere pladser, så regnestykket går op. Forslaget fra Venstre i København og Frederiksberg går i al sin enkelhed ud på, at Frederiksberg åbner sine ventelister for børn fra andre kommuner, og at de to kommuner sammen gør opmærksom på, at man kan få passet sit barn på Frederiksberg, selv om man bor i Københavns kommune. Det kan eksempelvis ske via pladsanvisningen i København.

”Vores daginstitutioner er mindst lige så gode som dem i København – og samtidig er de lidt billigere – så jeg er slet ikke bekymret for, at vi vil kunne få fyldt de tomme pladser op med nogle søde børn fra København. Samtidig skal man huske, at vi inden for en kortere årrække får brug for flere pladser igen, når der åbner op til 700 boliger på hospitalsgrunden. Det skulle være mærkeligt, om de ikke også får børn”, slutter Jan E. Jørgensen.

Globalt udsyn i Frederiksberg-skoler

Et nyt skoleår er godt i gang. Sommerferien er for længst lagt bag os, og nu venter der eleverne masser af ny viden på skolebænken. Derudover står et kommunalvalg i november for døren – det er en god anledning til at diskutere, hvad vi på Frederiksberg vil med vores folkeskole.

Jeg synes, at folkeskolerne på Frederiksberg skal give mere plads til den internationale dimension i undervisningen. Det vil sige styrket fokus på fremmedsprog og kendskab til andre lande og kulturer. Alt sammen færdigheder, der skal ruste eleverne til en fremtid, hvor arbejdsmarked og samfundsforhold i stadig højere grad fungerer på tværs af landegrænser, og globaliseringen stiller nye krav til vores kvalifikationer.

Undervisningsministeriets målsætning fra 2003, om at alle børn i løbet af deres skoletid skal deltage i mindst ét internationalt udvekslingsprojekt, skal støves af og inden for de kommende år gøres til praksis i Frederiksbergs folkeskoler.

Jeg husker fra min egen skoletid to rejser til henholdsvis Norge og Sydslesvig som noget af det bedste og mest lærerige fra de år.

Den hidtidige indsats på Frederiksberg har i for høj grad haft karakter af gode intentioner og derfor været overladt til enkelte ildsjæle og lærere, der af egen lyst har ønsket at tage udfordringen op frem for et samlet og systematisk arbejde i vores skoler. Derudover har området givetvist ikke været tilstrækkeligt tilgodeset rent økonomisk. Men det er stadig lige vigtigt, og Frederiksberg bør være foregangskommune ved at prioritere skolernes internationale arbejde, også med de nødvendige ressourcer.

Peter Fjerring

DI-rapport viser behov for ny erhvervspolitik

Frederiksberg Rådhustårn

Ny rapport fra Dansk Industri giver anledning til at overveje, om Frederiksberg Kommunes erhvervspolitik er den rigtige. Frederiksberg fik således en blandet bedømmelse af kommunens arbejde med den lokale erhvervsudvikling, da DI for nylig udgav sin årlige rapport ”Lokalt erhvervsklima” – en slags karakterbog for indsatsen i de forskellige kommuner.

Frederiksberg bedømmes til at være Danmarks 44. bedste erhvervskommune – en lille fremgang fra sidste års 46. plads. Undersøgelsen, der er baseret på svar fra lokale virksomheder, giver Frederiksberg en bedømmelse inden for 11 kategorier, og specielt på områderne infrastruktur/transport, velfærdsydelser og generelle vilkår for erhvervslivet ligger vi godt. Her vurderes vi til at være nummer henholdsvis 3, 13 og 17 blandt landets kommuner.

Men på afgørende felter er der meget lidt eller slet ingen fremgang at spore. Det gælder dialogen med erhvervslivet, kommunens sagsbehandling og dens hensyntagen til erhvervsdrivende i byplanlægningen, hvor vi havner på pladserne som nummer henholdsvis 66, 82 og 86. Mange har oplevet, at Frederiksberg ikke er tilstrækkelig erhvervsvenlig på områder som gebyrer for byggesagsbehandling, bestemmelser for butikkers skiltning eller kommunens indkøb af håndværkerarbejde.

Frederiksberg fik for tre år siden en erhvervsstrategi, der snart skal fornys. Den hidtidige strategi har i høj grad haft karakter af en arbejdsplan for forvaltningens indsats. DI’s rapport viser et behov for, at den nye strategi i højere grad skal være ”erhvervslivets strategi”, hvor der bliver lyttet i forvaltningen til virksomhedernes ønsker. Og ikke som den hidtidige strategi, hvor det nærmest har fungeret omvendt.

Frederiksberg rummer store muligheder med vores aktive handelsliv og som et af de steder i Danmark med flest iværksættere. Det eneste, vi faktisk mangler, er en sammenhængende vision og strategi fra kommunen for vores erhvervsliv.

Hvad skal vi bruge Frederiksberg Hospital til?

Frederiksberg Hospital

Hvad er det vigtigste spørgsmål i forbindelse med novembers kommunalvalg på Frederiksberg?

Efter min mening er det den fremtidige anvendelse af Frederiksberg Hospital.

Om få år slutter en æra på Frederiksberg, når vores over 110 år gamle hospital lukker og flytter aktiviteterne til Bispebjerg. I den kommende valgperiode (2018-2021) bliver det besluttet, hvad vi fremover skal bruge hospitalsområdet til.

På Frederiksberg udgør vores hospital nærmest en hel bydel med mange, forskelligartede bygninger og grønne områder. Region Hovedstaden, der ejer området, ønsker at sælge Frederiksberg Hospital, på nær de lokaler der skal rumme et psykiatrisk center. Det ligger næppe i kortene, at Frederiksberg Kommune skal købe de mange bygninger, men kommunen har indflydelse på deres anvendelse ved at stille specifikke krav i lokalplaner. Hospitalsområdets fremtid bliver således kommunens vigtigste byudviklingsprojekt i de kommende år.

Jeg mener, at stedet for at lade en ejendomsudvikler omdanne Frederiksberg Hospital til ejerboliger kunne området bruges til udvikle nogle af de faciliteter, vi behøver for at gøre Frederiksberg til et endnu bedre sted. Det kunne være et iværksætterhus med et inspirerende miljø for nye virksomheder eller det kunne være et sundhedshus for læger, tandlæger, speciallæger, fysioterapeuter og andre erhvervsdrivende inden for sund livsstil. Det kunne være ungdomsboliger, ældreboliger, sportsfaciliteter eller noget helt andet.

Mulighederne er mange, men det allervigtigste, synes jeg, er faktisk, at hospitalsområdets fremtid bliver en beslutningsproces, hvor forskellige gode kræfter bliver inddraget mest muligt. Og hvor det ikke i for høj grad bliver et kommunalt projekt, men borgernes, foreningernes og erhvervslivets projekt.

Pin It on Pinterest