Jan E. Jørgensen
“The end is near” – står der på skiltet, som dommedagsprædikanten slæber rundt på i Hyde Park i London. Det var den heldigvis ikke, men enden på valgkampen er nær, og vælgernes dom bliver afsagt tirsdag aften.

Det er med lige dele lettelse, spænding og frygt, at jeg ser frem til, at valglokalerne lukker.

Får mit parti et godt valg? Får jeg selv personligt et godt valg? Kunne vi have gjort mere?

Jeg kigger på en stak postkort, der ligger foran mig, som jeg burde dele ud i villakvartererne. Der er 130 i stakken – måske er det lige præcis det, der skal til, for at få et ekstra mandat. 1 stemme kan udgøre forskellen på succes og fiasko.

På Frederiksbergnyt.dk har jeg lige læst en såkaldt prognose: “I meningsmålingerne har Venstre også stået til 2 pladser, så det er nok det mest sandsynlige. Venstre har dog ved alle de seneste kommunalvalg troet, at nu gik de frem, men er hver gang blevet skuffet. Og denne gang kan de miste vælgere til Liberal Alliance. Hvis Venstre også ved dette valg kun får en valgt, burde partiet nok se sig om efter en ny spidskandidat. Men det sker nok ikke.”

Nej – det håber jeg godt nok ikke.

Politik er en mærkelig branche. Hvis Venstre får et godt valg – så bliver det på bekostning af et andet parti. Et andet parti, som jo også synes, at de har ført en fantastisk valgkamp. I politik er den enes død i sandhed den andens brød.

Jeg tænker tilbage på første gang, hvor jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen. Det skete på bekostning af ikke én, men to af Venstres andre kandidater, som i forvejen sad i kommunalbestyrelsen, og som jeg væltede til side. Den ene – Erling Oxdam – slog jeg med blot 12 stemmer. Erling holdt en smuk tale til min valgfest, hvor han sagde, at han naturligvis var ked af, at han var røget ud af kommunalbestyrelsen. Det har helt sikkert været en underdrivelse, for Erling havde stillet op et utal af gange uden at blive valgt – og så lykkedes det endelig for ham i en alder af 62 år at komme i kommunalbestyrelsen – hvorefter han blev vippet af pinden efter blot én valgperiode. Af mig… Men så kom fortsættelsen. Erling sagde, at når nu det skete, så var han glad for, at det var mig, der væltede ham. Det er overskud!

Så ja – hvis vi vinder et mandat – eller to – så er der et andet parti, der skal miste et mandat – eller to. Det er hårdt.

Men sådan er spillereglerne – og jeg er med i spillet for at vinde!

Pin It on Pinterest

Share This