Tale ved 1. behandlingen af budget 2019-22 ved Jan E. Jørgensen, formand for By- og Miljøudvalget:

Frederiksberg er en by med en særlig stil og stemning. Det er vi 25 her i salen, der værner om.
Vi vil også gerne udvikle Frederiksberg. Og så er vi 25 jo ikke altid helt enige om, hvad der er de rigtige løsninger. Men meget bliver vi heldigvis enige om, og derfor er det en fornøjelse af være formand for By- og Miljøudvalget, hvor vi sammen arbejder på at gøre Frederiksberg endnu grønnere, tryggere og mere bæredygtig.

Bæredygtighed

Et budget – og hele vores arbejde – skal måles på, om det trækker os i en bæredygtig retning. Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Kommunalbestyrelsen vedtog i maj vores nye ”Bæredygtighedsplan for miljøet”. Planen tager afsæt i målsætningen om at blive helt CO2-neutral allerede i 2035 – altså om blot 17 år. Det lyder meget ambitiøst, og det er det også, men byens grønne regnskab viser, at det kan lade sig gøre, og at det går den rigtige vej. CO2-udledningen på Frederiksberg er reduceret med hele 43% på bare 11 år fra 2005 til 2016.

Det betyder dog ikke, at vi hviler på laurbærrene. Der er behov for et fortsat stærkt fokus, og her tager bæredygtighedsplanen fat. F.eks. med et mål om at omstille hele busdriften til fossilfri drift og med udarbejdelse af en strategi for elbiler. Begge steder kommer vi til at have ambitiøse mål.

Trafik/mobilitet

Og netop bæredygtig mobilitet er et særligt indsatsområde. Vi arbejder vedvarende for at forbedre forholdene for cyklister og den kollektive trafik.

Vi laver bedre cykelparkering – bl.a. i bymidten ved CBS. Vi følger planen om at have cykelstier på alle trafikveje i 2020. Jeg tror, at vi bliver den første kommune i Danmark, der har cykelstier på samtlige trafikveje.

Men det helt store ryk for de miljøvenlige transportformer kommer næste år. Her åbner metroens cityring.
Det bliver en stor dag for Frederiksberg – for hele hovedstaden og dermed for hele Danmark. Her høster vi frugten af de beslutninger, som vi tog for over 10 år siden. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at der gik meget lang tid, før cityringen åbnede – og nu er den her.

Siden er nye metrobeslutninger kommet til, bl.a. med sydhavnsmetroen. Og med vores beslutning at få den foreløbige endestation ved Ny Ellebjerg gravet ned under jorden, har vi skabt muligheden for endnu mere metro op gennem Frederiksberg langs Fasanvej.

Når det handler om metro skal vi turde tænke langsigtet. Det har vi gjort – og det skal vi blive ved med.

Parkering

Der også være mulighed for at bruge bilen, der hvor der er brug for den.
For presset på vores parkeringspladser er ikke blevet mindre, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere. På den lange bane vil en omstilling til flere delebiler og endnu mere metro afhjælpe presset. Men der skal også gøres noget på den korte. Derfor afsatte vi i Budget18 midler til etablering af 200 nye parkeringspladser på terræn. Og det når vi – i fin stil endda. Men vi skal videre – der er et potentiale på 1.600 parkeringspladser i alt, så der er lang vej endnu.

Parkeringspladserne får vi på ægte Frederiksbergvis, hvor vi opnår flere ting på én gang. Som på Sankt Thomas Alle, hvor der både er kommet 18 nye parkeringspladser, nye træer, klimatilpasning og bedre cykelparkering.
Også her skal vi til at høste frugterne af tidligere beslutninger. Snart åbner parkeringskælderen under Skolen på Grundtvigsvej med 60 nye pladser. Og i foråret åbner parkeringskælderen under Langelands Plads. Med sine 200 pladser og en ny lækker legeplads på toppen bliver kælderen et velfortjent løft til hele svømmehalskvarteret.

Boliger

Frederiksberg er kommet i en paradoksal situation. Vores kommune er så attraktiv at bo i, at boligpriserne er blevet meget høje. Det betyder, at de børnefamilier, der ellers gerne vil blive boende, ikke har råd til de ekstra kvadratmeter, der skal til, når familien vokser. Og så flytter de ud, mens de lidt ældre uden børn flytter ind.

Til gengæld er der mange, der gerne vil bygge nye boliger på Frederiksberg. Og gav vi bare los, kunne det gå meget stærkt. Men ingen her i salen vil have vækst i nye boliger for enhver pris.
Det skal kun ske, hvis vi samtidig gør Frederiksberg til en bedre og grønnere by.

F.eks. når der er ønske om at ombygge en tidligere – og måske ikke særlig smuk – erhvervsejendom til boliger. Så lægger vi vægt på, at det er boligtyper, der er mangel på, f.eks. ungdomsboliger. Vi lægger også vægt på, at kvarteret tilføres nye grønne opholdsarealer og på at byggeriets nye ydre og indre er en forskønnelse af byen.

I By- og Miljøudvalgets arbejde med lokalplaner og byggesager har vi en lang række gode eksempler på, at det kan lade sig at få vækst og endnu bedre bykvalitet til at gå hånd i hånd.

F.eks. har ombygningen af SU-styrelsens gamle bygning på Danasvej både givet 77 nye ungdomsboliger og en ny grøn oase til kvarteret. Det er bare ét eksempel på, at vores budgetforudsætning om at der er gang i boligbyggeriet på Frederiksberg kan ske uden at vi sætter alt det der gør Frederiksberg til noget særligt over styr. Ja tværtimod – gør Frederiksberg både smukkere og grønnere.

Klimatilpasning

Efter den tørreste sommer i mands minde er det måske lidt pudsigt at snakke om regnvejr. Men et bæredygtigt Frederiksberg er også et, der ruster sig til fremtidens klima og de ekstreme vejrsituationer, vi må forvente.
Derfor er det også meget positivt at følge, at vores ambitiøse arbejde med klimatilpasning og skybrudssikring nu for alvor er i gang. Målet er, at vi over de næste 20 år på Frederiksberg anlægger en kapacitet til at tilbageholde ikke mindre end 254.000 kubikmeter vand, så det ikke løber i kloakken under et skybrud. Det svarer til over 100 olympiske svømmebassiner, der skal placeres rundt om i byen. Det er meget, men ser med den nuværende anlægstakt ud til at kunne lykkes. Det kræver dog en fokuseret indsats helt frem til 2032.

Klimatilpasningsindsatsen giver os en enestående mulighed for ikke blot at sikre os mod skybrud, men også at få en lang række grønne og smukke opholdsrum i kommunen. Det bliver man mindet om, hver gang man passerer Sløjfen og Lindevangsparken.

Det grønne

Det grønne Frederiksberg er en del af vores DNA. Vi plejer og beskytter det vi har, og vi knokler konstant for at gøre byen endnu mere grøn til gavn for os alle. Og det handler ikke bare om træer, men også om blomster og buske. Her i efteråret sår vi de næste 50.000 blomsterløg. Jeg glæder mig allerede til foråret, hvor de står i fuld flor. For sådan er det med byen. Man høster som man sår. Uanset om det er metro, parkering, energisystem, boligpolitik – eller blomsterløg.

Til slut tak til vores dygtige og engagerede medarbejdere på rådhuset og ude på vores veje, pladser og parker – og til dem, der løser opgaver for os. Uden jer, så ville det hele bare være snak.

Pin It on Pinterest

Share This