Frederiksbergs skoler tager i denne måned hul på et nyt skoleår, og den 26. august 2020 er Venstre vært for et debatmøde om fremtidens folkeskole. Det finder sted på Skolen på Duevej, der ligger på Duevej 63, og holdes kl. 19.00-21.30. Alle interesserede er velkomne.

Skoleleder Niels Christophersen giver en rundvisning på skolen og fortæller om deres forskellige undervisningsformer og projekter. Herefter følger et oplæg af Venstres viceborgmester Jan E. Jørgensen, og der vil være mulighed for, at deltagerne kan komme idéer og forslag til Frederiksbergs skoler.

Vores skoler tager her i august hul på et nyt skoleår. De befinder sig lige nu i efterdønningerne af de udfordringer, som coronakrisen i det forgangne skoleår medførte for undervisningen. Starten på det nye skoleår er et godt tidspunkt til at se fremad, ikke bare mod en tid efter coronakrisen men også i forhold til udviklingen af vores folkeskoler mere generelt.

Deltagelse i mødet den 26. august er gratis. Man kan tilmelde sig hos Peter Fjerring på telefon 20 25 17 83 eller mail peterfjerring@hotmail.com

Pin It on Pinterest

Share This